Maria selvfølgelig. Interview med forfatteren af ​​Tears of Red Dust

Maria selvfølgelig Hun blev født i Salamanca, men flyttede til Valencia i en alder af 21 år og læser Computerteknik. Hun arbejder som analytiker og udvikler af software, men da han brændte for at læse og skrive, skrev han i 2014 sin første roman, tilgivelsens farve. Senere fulgte de Proyecto BEL, Huérfanos de sombra og nu i juni sidste år præsenterede han Tårer af rødt støv. I denne omfattende interview Han fortæller os om hende og meget mere. Jeg takker dig meget din tid og venlighed til at tjene mig.

Maria Sure - Interview

• ACTUALIDAD LITERATURA: Din seneste udgivne roman har titlen Tårer af rødt støv. Hvad kan du fortælle os om det, og hvor kom ideen fra?

MARIA SIKKER: Ideen opstod, da jeg besluttede mig for at sætte den næste roman i Valencia, byen, der har taget så godt imod mig i de næsten tredive år, jeg har boet i den. Jeg begyndte at undersøge byens historie og opdagede virkelig interessante historier, der førte mig hovedkulds ind i plottet, der udspiller sig i røde støvtårer. Det er meget vigtigt, hvad der skete i byen på tidspunktet for den Moderne Foral Valencia (XNUMX. og XNUMX. århundrede), hvor bødlen henrettede de dømte med forskellige dødsdomme afhængig af den forbrydelse, de havde begået, og deres lig blev afsløret i visse områder af byen som en advarsel til resten af ​​befolkningen.

I øjeblikket er der en have kaldet Polyphilus' have som blev bygget som en hyldest til historien, der er fortalt i et meget særligt manuskript fra det XNUMX. århundrede: Hypnerotomachia Poliphili (Drøm om Polífilo på spansk). Det handler om en inkunabel fuld af hieroglyffer og skrevet på flere sprog, en af ​​dem opfandt. Dens forfatterskab tilskrives Francesco Colonna, en munk af tiden, noget kuriøst, hvis man tager højde for antallet af graveringer med højt seksuelt indhold, som nævnte manuskript indeholder. Det er en vidunderlig bog, hvoraf flere eksemplarer er bevaret i Spanien, alle præget af censur på den ene eller anden måde. Nogle har manglende sider, andre er overstreget, brændt... Det komplette værk er tilgængeligt gratis på internettet, og jeg opfordrer dig til at tage et kig på det, fordi jeg tror, ​​du vil kunne lide det.

En røde støvtårer, en morder genskaber nogle af tidens scener hvor de indsatte blev henrettet i Valencia for at have begået deres forbrydelser i dag. Polifilos have er et af de steder, som denne morder har valgt, og politiet bliver nødt til at studere det gamle manuskript for at finde ud af, hvem der står bag dødsfaldene og hvorfor.

Af den måde, titlen er meget vigtig i denne roman. Når læseren opdager hvorfor, vil han forstå mange ting, og brikkerne vil begynde at passe ind i hans hoved.

• AL: Kan du huske nogen af ​​dine første læsninger? Og dit første forfatterskab?

MS: Da jeg var meget lille elskede jeg historiefortæller. Mine forældre købte mig meget. Jeg satte båndet kaset og fulgte læsningen i historien, mens han lyttede til den. Nogen lærte dem udenad. Jeg tror, ​​det var der, jeg opdagede min passion for at læse. Et par år senere slugte han alle bøgerne af De fem, som jeg stadig har. Senere, da jeg var lidt ældre, husker jeg, at jeg glædede mig til ankomsten af Bibliobus som gik gennem min by hver fjortende dag for at få alle de bøger, han ville læse. 

Jeg begyndte at skrive, da jeg var ti eller tolv år gammelJeg husker ikke så godt. jeg skrev en eventyrroman i stil med de fem. Jeg gjorde det med blyant, med tegninger af de vigtigste scener. Den vil have omkring tredive sider, og jeg har stadig manuskriptet fuld af overstregninger, stavefejl og noter i margenen. Jeg holder det meget gerne, fordi det var den måde, hvorpå mit barn selv allerede forestillede sig historierne i sit hoved og følte behov for at sætte dem på papir. 

• AL: En førende forfatter? Du kan vælge mere end én og fra alle perioder. 

MS: Hvor er det svært at vælge blandt så mange gode forfattere! Jeg plejede at læse meget Patricia Highsmith, John le Carréselv Stephen King det havde en fantastisk plads blandt mine ungdomslæsninger. Som nyere forfattere ville jeg vælge Dolores Redondo, Maite R. Ochotorena, Alaitz Leceaga, Sandrone Dazieri, Bernard minierNiklas Natt og Dag, Jo Nesbo, J.D. Barker... 

En forfatter, som jeg har opdaget i år, og hvis stil jeg virkelig godt kan lide, er Santiago Álvarez.

• AL: Hvilken karakter i en bog ville du gerne have mødt og skabt? 

MS: Efter min mening er den bedste karakter i sort litteraturs historie den af Lisbeth Salander fra Millennium-serien. Det er perfekt. Jeg elsker de karakterer, der tilsyneladende er svage, hjælpeløse og ofte tiltrækker rovdyr, der tror, ​​de har ret til at drage fordel af dem. Karakterer, der presset af omstændigheder, der sætter dem til grænsen, henter fra ingenting en indre kraft, der gør dem i stand til at flytte bjerge og efterlade læseren målløs. 

• AL: Eventuelle specielle vaner eller vaner, når det kommer til at skrive eller læse? 

MS: Jeg kan lide det isolere mig fra omgivelserne, når jeg skriver at koncentrere. Jeg tager mine høretelefoner på og lytter til musik. mange gange hører jeg sange som er i overensstemmelse med det, jeg skriver. Jeg bruger mere melankolsk musik til triste scener, eller rock til scener, der kræver mere action. Med den sidste roman begyndte jeg at lave en spilleliste på Spotify af de sange, som jeg lyttede mest til under skriveprocessen, og jeg kunne lide oplevelsen. Den er udgivet i min webside og kan tilgås af alle, der har lyst.

Andre gange lytter jeg bare natur lyde og især regn. De lyde afslapper mig meget, når jeg skriver. Det kommer vel også an på mit humør på det tidspunkt.

• AL: Og dit foretrukne sted og tid til at gøre det? 

MS: Jeg ville elske at have et yndlingsøjeblik og kunne overholde tidsplanerne, men det er kompliceret, når man ikke kun dedikerer sig til dette. I sidste ende leder jeg efter huller og tidspunktet på dagen kan være meget varieret. Tidligt om morgenen, ved siestatid, ved daggry... Det ideelle øjeblik er, når huset bliver stille, og dine karakterer begynder at kræve din opmærksomhed. Jeg forsøger at dedikere et par timer til det hver dag, men det er ikke altid muligt.

Før skrev jeg i hånden, og jeg gjorde det hvor som helst, men jeg forstod, at det tog mig dobbelt så lang tid at gøre det på den måde, som jeg skulle transskribere alt tilbage til computeren. Nu Jeg skriver altid ved mit skrivebord, mit lille hjørne, hvor jeg er glad et par timer hver dag.

• AL: Er der andre genrer, som du kan lide? 

MS: Jeg prøver at læse dog det hele. Det er rigtigt, at jeg har læst romaner, der ikke hører til noir-genren, og som jeg har elsket. Jeg tror, ​​at man kan lide en roman for, hvordan den er skrevet og for dens plot, uanset hvilken genre den tilhører. Det der sker er, at når jeg vælger, hælder jeg altid til sort, både til læsning og skrivning. For jeg nyder virkelig mysteriet, den atmosfære, nogle gange lidt kvælende, som den slags historier normalt foregår i, med at skubbe karaktererne til det yderste og udforske den mørke side, som vi alle bærer indeni.

• AL: Hvad læser du nu? Og skriver?

MS: Normalt kombinerer jeg at læse flere romaner på samme tid og i forskellige formater. Jeg læser i øjeblikket Cbrændende by, af Don Winslow på digital, bologna boogie, af Justo Navarro på papir og lytte knogletyven, af Manel Loureiro, i lydbog. Af disse tre må jeg sige, at den historie, jeg nyder allermest, er den sidste.

I øjeblikket er jeg skrive fortsættelse af røde støvtårer. Jeg ville have mere i nogle karakterers liv, og mange læsere er begyndt at bede om en anden del. De samme hovedpersoner vil optræde i den, men involveret i et helt andet plot, så begge kan læses uafhængigt af hinanden.

• AL: Hvordan tror du udgivelsesscenen er, og hvad besluttede du at prøve at udgive?

MS: Det øjeblik vi lever i er kompliceret for forlagsscenen og for mange andre. I Spanien udgives næsten hundrede tusinde titler hvert år, så konkurrencen er brutal. Fra dem, 86 % sælger ikke mere end halvtreds eksemplarer om året, så du kan få et indtryk af situationen. Heldigvis læser man i vores land mere og mere. Indespærringen bragte folk tættere på bøger, men vi ligger stadig langt under resten af ​​europæiske lande, hvad angår læsning. Mere end 35 % af spanierne læser aldrig. Det ser ud til, at der er en tendens til at læse mere på papiret end for nogle år siden, og lydbogsformatet indtager en ret ledende rolle. 

Mine første tre romaner er selvudgivet på Amazon. Det er en god mulighed for forfattere, der lige er startet, fordi det giver dig mulighed for at offentliggøre dine værker, hvis du ikke har et forlag. Problemet er, at den rækkevidde, du har som selvudgiver, ikke har noget at gøre med, hvad et traditionelt forlag kan give dig. Derfor besluttede jeg at prøve det med min seneste roman. Både Planeta og Maeva var interesserede i det, og jeg underskrev endelig en udgivelseskontrakt med sidstnævnte. Erfaringen har været og er meget tilfredsstillende, og jeg håber at fortsætte samarbejdet med dem i fremtiden.

• AL: Er det krisemoment, vi oplever, vanskeligt for dig, eller vil du være i stand til at beholde noget positivt for fremtidige historier?

MS: Jeg vil tænke på de dårlige øjeblikke man kan altid få noget godt. Som i tilfældet med pandemien, som fik folk til at begynde at læse meget mere. I dette kriseøjeblik, hvor virksomheder forsøger at minimere risikoen så meget som muligt, tror jeg, at en tilfældet med forlagsverdenen, er det muligt, at udgivne værker er mere udvalgte og kvaliteten af det, der kommer ud på markedet, er bedre. Med hensyn til mit synspunkt som forfatter, vil jeg fortsætte med at skrive som normalt, regn eller solskin. For jeg skriver ikke med tanke på at udgive et værk, men på at give det bedste af mig selv og mine karakterer til enhver tid. Så når det er færdigt, må vi se, hvad der sker med det.