Foto: Marta Huelves, Facebook-profil.
Martha Huelves, fra Madrid, er en forfatter og populariserer af historie. Han havde allerede udgivet titler som den albanske taliman og nu er den udgivet i den sorte roman med Mindet om taks. Mange tak for din tid og venlighed til dette interview hvor han fortæller os om hende og meget mere.
Marta Huelves – Interview
- ACTUALIDAD LITERATURA: Din nye roman har titlen Mindet om taks. Hvad fortæller du os om det, og hvor kom ideen fra?
MARTA HUELVES: Mindet om taks del af en foruroligende forudsætning. Ingen tror, at noget slemt kan ske et idyllisk sted, i en stille by i det østlige Asturien som f.eks Colombres; omgivet af græsgange, tæt på stranden og midt i naturen. Men kidnapning af en teenagepige som bliver løsladt XNUMX timer senere i Gijón, mere end hundrede kilometer fra sit hjem, afslører vores livs skrøbelighed. I dets blod finde rester af et taksderivat Det bruges til at behandle nogle former for kræft. Herfra følger de forskellige karakterers reaktioner hinanden, og jeg stoler på, at de ikke vil efterlade nogen ligeglade.
Dette er et unik historie af adskillige grunde. Den første til min status som historiker. At opdage fortiden, komme tættere på den historiske arv på en eller anden måde eller blot vide, hvem vores forfædre var, og hvordan de levede i andre tider, motiverer mig meget. det andet fordi Det er mit første indtog i politigenren., af mystik, hvis du vil. De fleste af mine værker konvergerer i den historiske genre, enten i form af historier eller artikler. Og den tredje, fordi jeg ifølge spørgsmålene fra dem, der kender romanen, tror, det vil vække nysgerrighed at finde ud af, hvad en madrilener laver ved at skrive en roman, der foregår i Asturien.
La idé opstået under en besøg på Quinta Guadalupe, der ligger i den asturiske by Colombres, og som huser Emigration Museum og Indianos Archive. Det er svært for mig at tænke på nogen, der ville være tilbageholdende med at lade fantasien løbe løbsk foran denne majestætiske og velbevarede bygning. Der blev født en del af denne historie.
- TIL: Du kan gå tilbage til den første bog, du læste? Og den første historie du skrev?
MH: I mit hus siger de det Jeg lærte at læse meget hurtigt, takket være min fars hjemmelavede metode, som bestod af noget pap, hvorpå han havde tegnet alfabetets bogstaver. Hos dem opdagede jeg stavelserne og de første ord. Og jeg er ikke holdt op med at læse lige siden. På mit skolebibliotek slugte jeg hele samlingen af Hollistersaf Jerry West De fem, af Enid Blyton og de første bind af Esther og hendes verden, af Purita Campos. Men den første bog, der prægede mig på en særlig måde, var Den tabte verden af Conan Doyle.
Den første ting jeg skrev og det jeg turde vise til andre var en poesi. Den havde titlen Foranelser og som jeg vandt førstepræmie af mit instituts poesikonkurrence: femten hundrede pesetas at bruge på bøger. Gå figur! Det lykkedes mig endda at vinde kortromanprisen sponsoreret af byrådet i Alcorcón. På Hvid hud, sort sjæl Jeg tog fat på problemet med racisme.
- AL: En hovedforfatter? Du kan vælge mere end en og fra alle epoker.
MH: Utvivlsomt: Isabel Allende. Jeg tror, hun er den vigtigste nulevende forfatter på den aktuelle litterære scene. Og lidt bagefter: Carlos Ruiz Zafon. Jeg har altid beundret sprogets rigdom og niveauet af plasticitet, som han opnåede i hver sætning. en fornøjelse Såvel Rosa Montero og Javier Cercas. Hver med sin særlige stil, men begge er store mestre.
Af klassikerne foretrækker jeg Oscar Wilde, Lovecraft og Edgar Allan Poe. Og jeg brænder for tragedier og komedier i klassisk græsk teater, især dem Sofokles eller Euripides. Jeg indrømmer, at jeg er en tvangslæser.
- AL: Hvilken karakter i en bog ville du gerne have mødt og skabt?
MH: Fermin Romero de Torres. Han er hovedpersonen i Engelsens spil af Carlos Ruiz Zafon; af tredje del af tetralogien: Kirkegården for glemte bøger. Det er en rund karakter. En simpel mand, med en fin og skamløs humor, noget spisepind og enormt kultiveret. Han led undertrykkelsen af de besejrede efter borgerkrigen med stor værdighed. Den måde, hvorpå han står over for livet, giver dig lyst til at efterligne ham til tider, og andre gør dig enorm ømhed. Jeg ville elske at møde ham personligt.
- AL: Eventuelle specielle vaner eller vaner, når det kommer til at skrive eller læse?
MH: Siempre Jeg skriver i hånden, i små notesbøger, som jeg samler og med tre farvede kuglepenne: blå, rød og grøn. Jeg bruger grøn til at fremhæve vigtige ting.
- AL: Og dit foretrukne sted og tid til at gøre det?
MH: Jeg kan godt lide at skrive for i morgen, jeg koncentrerer mig bedre. Men det er ikke ualmindeligt at finde mig selv med en notesbog i hænderne på et hvilket som helst tidspunkt af dagen. Med hensyn til stedet tilpasser jeg mig let til alle scenarier.
- AL: Er der andre genrer, som du kan lide?
MH: Ud over den sorte roman kan jeg virkelig godt lide historisk roman, men som jeg allerede har sagt, at jeg er en tvangslæser, læser jeg stadig romaner fantastisk, prøve, af rejser o romantisk.
- Hvad læser du nu? Og skriver?
MH: Independence scoret af Javier Cercas, når vi har oplysningerne.
Nu er jeg ved at forberede de første konturer af en anden roman, der bliver fortsættelse af Mindet om taks. Jeg har et par boganmeldelser afventende og som mange andre artikler.
- AL: Hvordan tror du udgivelsesscenen er, og hvad besluttede du at prøve at udgive?
MH: jeg tror det er så kompliceret som nogensinde. Det er rigtigt, at der i dag er mange flere muligheder for at publicere, jeg mener muligheden for at publicere på egen hånd, på gigantiske online salgsplatforme eller på websider, som promoverer nye forfattere. Men adgangen til et klassisk forlag, et af de seriøse, er ekstremt kompliceret. Antallet af manuskripter, man konkurrerer med, er meget højt, og derudover har man imod at være ukendt forfatter. Lad os ikke glemme, at dette er en forretning, og at udgivere skal forsikre, før de tager risici.
I mit tilfælde ledte jeg efter en professionel og kvalificeret udtalelse om kvaliteten af mit arbejde. Normalt er den nullæser en ven eller et familiemedlem, der værdsætter det, du har skrevet, og selvfølgelig ikke er upartisk. Jeg ledte efter den upartiskhed. Og jeg fandt det i den positive reaktion fra et forlag med en sådan prestige som Ediciones Maeva.
- AL: Er det krisemoment, vi oplever, vanskeligt for dig, eller vil du være i stand til at beholde noget positivt for fremtidige historier?
MH: Jeg er en af dem, der tror på menneskelig tilpasningsevne og selv om denne krise er meget hård, hjælper det mig at stole på fremtiden at vide, at det vil ske. Det hele handler om tid.