Foto: Isabel Garzo. Høflighed af forfatteren.
Elizabeth Garzo Hun er uddannet journalist og har arbejdet som kommunikationschef, redaktionskoordinator og redaktør. Hun er også forfatter og har nu sin tredje roman under armen, Daphnes værelse. Mange tak din tid og venlighed til dette interview hvor han fortæller os om hende og flere andre emner.
Isabel Garzo - Interview
- ACTUALIDAD LITERATURA: Du er forfatter til Daphnes værelse. Hvad fortæller du os om det, og hvor kom ideen fra?
ISABEL GARZO: Es en af mine mest intime romaner fordi den omhandler mange emner, der interesserer mig. En af dem er sprogets magt, hvordan valget af nogle ord eller andre i høj grad kan ændre den måde, vi opfatter virkeligheden på. For at reflektere over det tema satte jeg karaktererne i en dystopisk situation: et sted hvor det er forbudt at indprente subjektivitet på ord, hvor der er en tendens til absolut objektivitet og alt hvad der ikke er bekræftet af andre mennesker ikke er virkeligt. Hvilke fordele ville et sådant eksperiment have? Det er udgangspunktet for Daphnes værelse, selvom han også taler om andre emner som f.eks amor, Søg de vores identitet som individer og den igangværende kamp med, hvad der forventes af os.
- TIL: Du kan gå tilbage til den første bog, du læste? Og den første historie du skrev?
IG: Efter de klassiske fortællinger, der lagde grundlaget for min fiktive fantasi, var mine første læsninger helt sikkert børnebøger af Mari-Sun, landdistriktslærer (trykt ca. 1943, som jeg stadig har, og som omfatter hans kirkelige bevilling og hans nihil obstat underskrevet af censor). De var af min bedstemor Aurorasom var lærer. Derefter gik jeg vel videre til de illustrerede historier om Asterix og Obelix.
Så snart til det første jeg skrev, Jeg kan ikke huske det præcist, men jeg kunne godt lide (og jeg kunne godt lide) at tegne, så de ældste historier, jeg beholder, er dem, jeg har indsendt til kunstkonkurrencer. illustreret historie i skole. Den første historie udgivet i et fælles værk var SøenDet vundet en novellekonkurrence af UNED; Y min første bog alene var historiernes bog Tæl til ti (2010).
- AL: En hovedforfatter? Du kan vælge mere end en og fra alle epoker.
IG: Det er jeg flere værker end forfattere. Hvis jeg forsøger at nævne mine "hovedforfattere", føler jeg mig som en bedrager, fordi jeg mener, at for at have ret til at omtale ham, burde jeg have læst alt hans arbejde eller vide alt om ham. Her er et forsøg på at lave en uundgåeligt ufuldstændig og tilfældig liste over nogle bøger, som jeg især har nydt: Middlesex af Jeffrey Eugenides, måne, S-paladset af Paul Auster, mit kære liv af Alice Munro, Dit ansigt i morgen af Javier Marías... Og jeg vil nævne Murakami selvom der er en næsten universel enighed om at kritisere den, fordi den også har været en reference for mig, og fordi den fortjener, at nogle af dens millioner af læsere anerkender, at vi læser den.
- AL: Hvilken karakter i en bog ville du gerne have mødt og skabt?
IG: skabe, ingen. Det er som at spørge nogen "hvilke andres børn ville du gerne have fået?"
kender, Mange. Især dem, der ikke er nutidige, fordi de gør mig mere nysgerrig. Hovedpersonerne i Blød er natten fra Scott Fitzgerald, bare for at slappe af ved siden af dem på stranden og beundre deres outfit; Catherine de stormfulde højder; Jack og Aliena de Jordens søjler...
- AL: Eventuelle specielle vaner eller vaner, når det kommer til at skrive eller læse?
IG: Jeg tror, jeg ikke har nogen hobbyer med hensyn til læsning. Med hensyn til skriften, Jeg skriver altid skønlitteratur på papir. Så digitaliserer jeg det. Sådan varierer jeg støtten i forhold til de andre teksttyper, jeg skriver af faglige årsager, og det hjælper mig til at ændre registret.
Desuden synes jeg, at det har mange fordele at skrive på papir. Det hjælper mig med at være mere kreativ fordi det giver mig mulighed for at lave forbindelser, tegninger og diagrammer; Det afslapper mig og hjælper koncentrationen.
- AL: Og dit foretrukne sted og tid til at gøre det?
IG: Jeg gør begge dele meget når jeg rejser. Jeg kan godt lide at læse og skrive på transitsteder såsom lufthavne, stationer eller undergrundsvogne.
jeg har præference for at skrive på steder, som jeg ikke vender tilbage til, som en stille bugt eller et hotelværelse. Jeg har da en fornemmelse af en unik mulighed, som jeg skal udnytte, som om den inspiration, jeg kan finde de steder, er anderledes end andres.
- AL: Er der andre genrer, som du kan lide?
IG: Som læser bruger jeg fra tid til anden varer som jeg tror, jeg ikke vil behandle som forfatter (sig aldrig aldrig) såsom humor, grafiske romaner, historiske romaner, poesi eller essays.
- AL: Hvad læser du nu? Og skriver?
IG: Jeg læser en bog fra en ven, som jeg vil dele en litterær sammenkomst med om et par uger. Den har titlen Giv mig alt, hvad jeg har og dens forfatter er Adrian Pinar. Jeg kombinerer det med dem der manglede, af Cristina Onoro, en historie om menneskeheden fortalt fra kvinders synspunkt. Mere end én gang har jeg to startet, ligesom nu, fordi jeg læser den tykkeste herhjemme og den letteste kommer med en tur.
- AL: Hvordan tror du udgivelsesscenen er, og hvad besluttede du at prøve at udgive?
IG: Spørgsmålet om udgivelseslandskabet det ville være bedre besvaret af en redaktør eller en agent. Jeg ser en meget lille del af den globale situation. Mit indtryk er, at konkurrencen er grusom, og der er meget larm, så den virkelige udfordring for journalister, boghandlere og forlag er at dykke ned i dette hav af forslag og formå at redde det, der af en eller anden grund har værdi.
Som forfatter besluttede jeg for tolv år siden at udgive en samling af historier som ikke oprindeligt er skrevet til offentliggørelse. Så kom de tre romaner (Glemslens regler, De ualmindelige væsener y Daphnes værelse). Alle har de taget udgangspunkt i behovet for at fortælle noget mere end et udgivelsesmål. Det kom senere: Hvis jeg var tilfreds med resultatet, ville jeg lede efter en allieret udgiver til at hjælpe mig med at dele historien med dem, der kunne være interesserede.
Processen har ikke været let. Som jeg allerede har sagt, er der meget støj, få ressourcer og få muligheder. Indtil nu, dog Jeg har været heldig: Forlagene, der har udgivet mine bøger, har behandlet dem meget godt, og i hver af dem har jeg formået at bestige et skridt i min litterære karriere.
- AL: Er det krisemoment, vi oplever, vanskeligt for dig, eller vil du være i stand til at beholde noget positivt for fremtidige historier?
IG: Fornemmelserne, som vi lever, er altid på fremtidige sider, selvom de fremstår genbrugte og uigenkendelige. Sådan er det uundgåelige at det aktuelle øjeblik påvirker i fremtidige historier på den ene eller anden måde. Men jeg vil ikke sige, at det er positivt. Ikke en million bøger inspireret af hende ville gøre en krig umagen værd.