Foto: Elena Bargues, Facebook-profil.
Elena Bargues, valenciansk af fødsel og baseret i Cantabria, vandt sidst X International konkurrence om historisk roman "Ciudad de Úbeda" med Mester Goyas kommission. Mange tak for din tid og venlighed til dette interview hvor han fortæller os om hende og meget mere.
Elena Bargues – Interview
- ACTUALIDAD LITERATURA: Din nye roman har titlen Mester Goyas kommission. Hvad fortæller du os om det, og hvor kom ideen fra?
ELENA BARGUES: Den står kl Santander i 1810 under napoleonskrigen. Den centrale grund er omkring en Zurbarans maleri —Santa Casilda— at mester Goya, en hofembedsmand, beordrer en discipel, Marta, til at forfalske det og give skiftet til franskmændene, så originalen ikke forlader Spanien. I dette eventyr finder hun sig selv i ly af sine brødre, Mercedes og Salvador Velarde.
Ideen opstod fra maleriets egen historie. Han forsvandt i 1808 fra Hospital de la Sangre i Sevilla - sammen med sine ledsagere, selv om der ikke var nyt om dem - og man hørte ikke mere om før i 1814, året hvor embedsmændene gik ind i Madrid-paladset for at inventar, hvad der var savnet, franskmændene havde taget det væk, og det dukkede op i Skorstensrummet. Men rammen havde mistet fire centimeter i bredden i eventyret. Frøet blev sået.
- TIL: Du kan gå tilbage til den første bog, du læste? Og den første historie du skrev?
EB: Jeg var meget ung, men jeg husker perfekt: Celia hvad hun siger, af Elena Fortun.
Hvad angår det første jeg skrev var Angrebet på Cartagena de Indias. Jeg skrev ikke noget før, hverken historier eller historier; faktisk ved jeg ikke hvordan jeg skal skrive dem, de har en anden teknik. Jeg følte heller ikke behovet. skrive, dette har været en for sent opkald. Jeg har dog været og er en stor læser: Jeg har mange timer og mange romaner bag ryggen.
- AL: En hovedforfatter? Du kan vælge mere end en og fra alle epoker.
EB: Har ikke. Det ville være umuligt for mig at nævne én. Der er mange, der har sat spor i sjælen. Men jeg kan nævne to klassikere: Quevedo og Oscar Wilde, både satirisk, rebelsk og af stor opfindsomhed, men, hvis du forstår at læse ud over ord, med stor følsomhed og iagttagelsesevner. Jeg opdager altid noget nyt.
- AL: Hvilken karakter i en bog ville du gerne have mødt og skabt?
EB: Se, det tror jeg Alonso quijanoHerren Darcy, optællingen af Montecristo og Don Juan tenorio de er uforglemmelige. De har skrevet historie uden at være historiske, et godt paradoks.
- AL: Eventuelle specielle vaner eller vaner, når det kommer til at skrive eller læse?
EB: Når jeg læser, verifikationen af de steder eller fakta, som romanen henviser til; herunder forfatterbiografi. Jeg synes, det er vigtigt at kende forfatteren at forstå hans arbejde og omvendt, samt hvor meget sandhed der er. Derfor holder jeg en webside åben med en masse yderligere information om mine romaner, for dem der vil vide mere.
I skrivetiden, ingen bemærkelsesværdig. Jeg forestiller mig, at det vil ske for alle forfattere, når de er midt i skabelsen: karaktererne springer gennem sindet og presser på for at komme ud, de ideer, de samtaler, de har, mens du laver mad eller i bad eller shopper. Det er noget uundgåeligt.
- AL: Og dit foretrukne sted og tid til at gøre det?
EB: læses når som helst, Hvis jeg kan. Du kan ikke gå glip af tiden om natten: det er en rite, uden hvilken jeg ikke kan sove.
til skriveJeg er heldig at have en værelse for mig selv. Med hensyn til tidsplanen, i løbet af dagen, og så længe jeg har mere end en time, ellers er det ikke værd at sætte mig til opgaven.
- AL: Er der andre genrer, som du kan lide?
EB: Alle sammen. Men nogle mere end andre. Jeg vil fremhæve Historisk, The romantisk, The politi og den ene mysterium.
- Hvad læser du nu? Og skriver?
EB: Jeg ved ikke, om du vil vide det, for jeg er midt i dokumentationen for at starte min nye roman: Canovas, af Benito Pérez Galdos. Men godt, den sidste roman, eller rettere essay, I Jane Austens fodspor, som han dedikerede til mig Espido freire i Úbeda, da han gav mig prisen for bedste historiske roman, og jeg havde ikke haft tid til at læse den. Det er bare, at jeg medbragte mange bøger. Hvis du tør tage til Úbeda på de dage, konkurrencen afholdes, så tag gode penge med, for fristelsen er enorm. Og så kommer fortrydelsen over ikke at have købt mere.
- AL: Hvordan tror du udgivelsesscenen er, og hvad besluttede du at prøve at udgive?
EB: En udgiver er en virksomhed, og som virksomhed er den ligesom resten af spanske virksomheder: skælvende. Hvis vi til dette tilføjer tab af læsere på grund af lav uddannelseskvalitet, for det er ikke en virksomhed med en lovende fremtid. De satser på pengeskabet og ikke på de nye løfter. Det er en meget stor investering at få en fremmed frem, selvom vi alle drømmer om at vinde det lotteri.
Det afgjorde, hvad alle gjorde: «Og hvis...»; eller "Jeg har ham ikke allerede."
- AL: Er det krisemoment, vi oplever, vanskeligt for dig, eller vil du være i stand til at beholde noget positivt for fremtidige historier?
EB: At vinde X International Historical Novel Contest "Ciudad de Úbeda" hjælper mig meget, og jeg håber fortsat held og lykke med at fremme min litterære karriere. Jeg stoler på det, jeg skriver, og jeg bliver ikke let afskrækket. Læsere, der kontakter mig, er brændstoffet til at fortsætte. På den anden side, Jeg kan godt lide og nyder at skrive. Hvis jeg ikke kunne skrive, ville jeg fortsætte alligevel. Det er allerede en del af mig.