Interview med Dolores Redondo, vinder af Planeta-prisen i 2016

Efter at have solgt mere end 700 tusind eksemplarer af hans Baztán-trilogi, Dolores Redondo (San Sebastián, 1969) erstatter matriarkier med patriarkier, Navarra med Galicien og en mere velkendt magi til en anden fuld af tabuer fra galiciske lande. Planeta-prisvindende roman fra 2016 hedder Alt dette vil jeg give dig og det er et skuespil om "straffrihed og grådighed" med ordene fra Redondo selv.

Dolores Redondo: "I Galicien er der helligdomme, hvor folk går for at befri djævelen"

Dolores Redondo går gennem presserummet på Fairmont Juan Carlos I-hotellet i Barcelona lykkeligt træt med et glas Coca Cola, hvormed hun forsøger at lindre manglen på søvn og blinkene fra boblen, hvor hun er blevet sunket i fjorten timer .

Ifølge hans ord på pressekonferencen, Alt dette vil jeg give dig, arbejdet camoufleret under pseudonymet Sol de Tebas og vinder af Planeta-prisen i 2016, er en kriminalroman om straffrihed og grådighed, der foregår i de mystiske lande i den galiciske Ribeira. Sacra. En historie, der begynder med identificeringen af ​​Álvaros lig i Lugo af sin mand, Manuel, der begynder at opdage lidt efter lidt sin partners dobbelte liv takket være hjælp fra en præst og en pensioneret borgervagt.

Actualidad Literatura: Hvordan har du det?

Dolores Redondo: (griner) Jeg ved det ikke, underligt, jeg er glad. Jeg har stadig en følelse af ikke at være landet, at jeg har brug for et øjebliks privatliv og ensomhed for at analysere alt, hvad der er sket med mig.

AL: Og hvile. . .

DR: Ja, men mere end at hvile for at sige "dette er sket." Fordi det stadig sker.

AL: Måske når tiden går, og du husker denne dag, vil du ikke gøre det klart.

DR: (Ler) Helt!

AL: Fortæl mig om alt dette, jeg giver dig: hvordan adskiller det sig fra alt, hvad du har skrevet før?

DR: For det første er jeg ikke længere den person, der skrev de andre romaner. Alle af dem blev undfanget fra et andet perspektiv, det fra en person, der ikke var professionelt dedikeret til at skrive, i det mindste med Den usynlige værge. Det er klart, at disse værker har måttet efterlade et mærke, som læseren bemærker. Så er der også en bevidst hensigt om at gøre forskellige ting. Den første tilgang, den mest åbenlyse, ligger i det faktum, at i Baztán-trilogi kvinder og et matriarkalt samfund sejrede, men denne gang er jeg gået til den anden ekstremitet, til den anden side af landet, til et andet landskab med helt andre skikke og livsform; et totalt patriarkat stærkt påvirket af katolicismen.

AL: Faktisk er hovedpersonerne i denne roman mænd.

DR: Ja, de er tre forskellige mænd, der er fuldstændig konfronteret med en fælles søgen efter sandheden. Et lille venskab, der dukker op lidt efter lidt, indtil det allerede tvinger dem til et engagement, der opmuntrer dem til at fortsætte sammen mod søgen efter sandheden.

AL: Du kommenterede, at indstillingen, i dette tilfælde den galiciske Ribeira Sacra, havde en særlig betydning, idet den var endnu en karakter. Hvad har været det mest inspirerende sted for dig inden for den geografi?

DR: Jeg kan virkelig godt lide et sted kaldet Belesar, en flodhavn ved Sil-floden. Jeg elsker at rejse floden med båd og overveje alle de vinmarker, der når kysten. Det er spektakulært, inspirerende. Ved hvad der er, at der under vandet er syv nedsænkede landsbyer, og folk var nødt til at bevæge sig højere.

AL: Som i Baztán-trilogien er der stadig magi, men i dette tilfælde er det anderledes.

DR: Ja. Som med Baztán i Navarra, fandt jeg det interessant at tale om mere magiske aspekter, fordi jeg mente, at de var ved at gå tabt og kun var blevet fortalt fra et antropologisk synspunkt. Den daglige brug af disse legender var gået tabt.

I Galicien er effekten imidlertid den modsatte, fordi Galicien altid er tæt knyttet til meigas, til healere, til alle de emner, som jeg er flygtet, og som jeg har besluttet ikke at medtage. Ribeira Sacra har den højeste koncentration af kirker, klostre og romansk kunst i hele Europa. Katolicismen og den måde, hvorpå folk bor i området, indebærer et andet forhold mellem den katolske kirke og folket, og der er visse former for praksis, der ikke forekommer andre steder i landet, og som stadig er bevaret. I modsætning til magien ved Baztán er denne meget chokerende og slående. Dette er overbevisninger, der er en del af hverdagens tro og tro. Flere steder i Galicien er der flere helligdomme, og en af ​​romanens præster er i en af ​​dem. Folk kommer til ham for at slippe af med djævelen. Jeg har været der, der eksisterer og gøres dagligt. Folk kommer, når de har mistanke om, at de har lidt et åndeligt angreb, og der er en præst, der uden nogen fejl accepterer at helbrede dem. Jeg ved ikke, hvad præsten i min kirke ville sige, hvis jeg ville bede ham om at fjerne djævelen fra mig (griner). Men der eksisterer det, det er almindeligt, og det er en del af hverdagen. Det kan ikke kaldes magi, det ville være respektløst, det er en meget slående måde at leve på troen, der efterlader meget mørke margener for, at der kan ske ting, der måske ikke har en logisk forklaring.

AL: Det er et tabu.

DR: Præcis!

AL: Og du ved ikke, hvad du skal forklare.

DR: Præcis, hvad forklarer du der? Du skal med respekt acceptere, at der er mennesker, der går, og at disse ting sker med total normalitet.

AL: Hvilket råd vil du give til alle, der ønsker at ansøge om Planeta-prisen?

DR: Jeg vil råde dig til ikke at gøre som mig første gang og vente, indtil du får en bedre roman. Du skal altid gå med en bedre roman. Især hvis du tror mig første gang du skriver, kan du skrive noget bedre. Kun ved at omskrive det ville du se forskellen, fordi du allerede har lært, at du har skrevet en roman. Tænk, at på trods af at vi senere finder meget gentagne ting i forlagsverdenen, hvis du virkelig vil have stor succes, skal du kigge efter det nye, de leder altid efter de forskellige. Hvis du nøjes med at være en copycat eller gentage klichéer, kommer du ikke meget langt, og der er normalt kun en chance for at få et første indtryk. Hvis du, når du har romanen, indrømmer at du kan gøre det bedre, skal du ikke præsentere den endnu.

AL: Hvad vil du gøre med prisen?

DR: Halvdel til Montoro, selvfølgelig (griner). Og så har jeg, som mange mennesker i dette land, to ældre forældre, der lever med begrænset pension og to arbejdsløse brødre. . . Jeg er den ældre søster, så hjælp er almindeligt for mig (griner).

Alt dette vil jeg give af Dolores Redondo har været det vindende arbejde i Planeta-prisen 2016 og vi håber at kunne læse den ind Actualidad Literatura i løbet af de næste par uger.

Har du læst Redondos arbejde?