Interview med Ricardo Alía, et af de store navne på den spanske kriminalroman.

Vi har det privilegium og glæde at have i dag på vores blog med Ricardo Alia (San Sebastián, 1971), forfatter af den sorte genre med fire succesrige romaner til hans ære: la Zodiac Trilogy, hvor han bruger sin viden om kemi til at bygge et plot, der tilslutter læseren, og Den forgiftede bonde, hvor den store hovedperson er skak.

Actualidad Literatura: Ricardo Alía, en forfatter, der blander sine lidenskaber i sine bøger, den sorte genre, kemi og skak. Skak som den røde tråd i The Poisoned Pawn og kemien i Zodiac Trilogy, som du ikke opgiver i The Poisoned Pawn, giver dine romaner en særlig unikhed, et unikt særpræg. Ricardo Alías tre lidenskaber forenet i hans bøger?

Ricardo Alia:

Ja, jeg er kemiker af profession, en forfatter efter kald og en lidenskabelig skakspiller. I mine bøger prøver jeg at anvende en anbefaling fra Stephen King (en af ​​mine referenceforfattere): "skriv om hvad du ved".

AL: Den forgiftede peon er sat i den spanske borgerkrig med bombningen af ​​Gernika som udløseren for de begivenheder, der skete senere, i slutningen af ​​diktaturet og hovedintriget i de tidlige 2000'ere. Har fortiden konsekvenser årtier senere? Refleksion af udviklingen i det spanske samfund?

RL: En af de refleksioner, som jeg ønskede at formidle med Den forgiftede peon er, at fortiden er der, den ikke glemmer, den forfølger dig og til sidst når den dig. Faktisk en trofast afspejling af det spanske samfund, nu tilbage til opgravningen af ​​Franco, loven om historisk hukommelse ...

AL: Du sagde for et par måneder siden i et interview, at "Takket være skak holdt jeg mig væk fra ETA-miljøer." Arturo, den store skakmester, hovedperson i The Poisoned Pawn, ser også sin fremtid præget af hans tidlige lidenskab for skak.

Og alle figurerne er frugten af ​​deres oplevelser. Er der et deterministisk præg i dine romaner? Markerede skak dit liv som hovedpersonen i The Poisoned Pawn?

RL: Fortiden fælder karaktererne af Den forgiftede bonde og bestemmer deres handlinger. Dette er vigtigt for læseren at "føle" karakterernes udvikling. I ungdomsårene dannede skak mig som person, det indpodede nogle værdier, som jeg anvender i livet i dag. Jeg skylder kunsten 64 felter meget. Jeg har vidunderlige minder fra disse år.

AL: Den forgiftede bonde er en kriminalroman, der kan læses uden kendskab til skak, selvom skak er den røde tråd i handlingen fra start til slut. Jeg vidner om, at det er sådan. Hvordan gør du det vanskelige let med et emne med så kompleksitet?

RL: Jeg var forsigtig med ikke at mætte romanen med skakreferencer (jeg samler gamle skakbøger). Linjen, der adskiller en roman fra en skakmanual, er ikke så tyk, som den ser ud. I kabysserne bestræbte jeg mig på at læse manuskriptet igen og igen og undgå skakspil mellem hovedpersonen og morderen og de diagrammer, der prikker teksten, og jeg fandt med lethed, at romanen fungerede som sådan; selv en af ​​de første læsere fortalte mig, at han så skak som en Macguffin ...

AL: After The Trilogy of the Zodiac, der foregår i San Sebastián, nye karakterer og et nyt sted for The Poisoned Pawn: London er den indstilling, du vælger ved denne lejlighed, selvom du forbinder med Guernica og den imaginære by Monroca. Tilføjer det vanskeligheder, når du skriver, genskaber en by og en kultur, der ikke er din? Hvad bliver der af tegnene i Zodiac Trilogy? Hører vi fra dem igen?

RL: Jeg gentager mig selv, det er vigtigt at skrive om, hvad du ved. I slutningen af ​​90'erne tilbragte jeg en sæson i London, og jeg har overført disse oplevelser til Den forgiftede bonde. Monroca har base i Monroy, min fars by. Jeg vil vokse som forfatter og i hver roman udforsker jeg nye verdener og nye karakterer. Jeg tror ikke, jeg vender tilbage til Zodiac TrilogyMåske vil han skrive en prequel til Max Medina i sin Madrid-fase som medlem af det nationale politi, men det vil ikke være i den nærmeste fremtid.

AL: Vil den forgiftede bonde starte en ny trilogi omkring skak eller går følgende projekter i forskellige retninger?

RL: Ideen er at bevæge sig lidt efter lidt fra kriminalromanen og udforske andre litterære genrer. Jeg er en eklektisk læser, og det skal afspejles, når jeg skriver. Nu arbejder jeg på en gangsterroman i Chicago i 90'erne.

AL: Fortæl os mere om dig selv: Hvordan er Ricardo Alía som læser? Hvad er de bøger i dit bibliotek, som du læser igen hvert par år? Er der en forfatter, som du brænder for, en af ​​dem, som du køber deres romaner fra, lige efter at de er offentliggjort?

RL: Jeg læser kun Gabriel García Márquez og "bibelen" igen Mens jeg skriver af S. King; livet er meget kort, og der er meget at læse. Jeg løber til en boghandel med det nyeste fra Vargas Llosa, NesbØ, Lemaitre, Don Winslow, Murakami ...

AL: Hvorfor kriminalroman?

RL: Jeg brænder for krimi, det er den genre, der giver mig mest glæde, når det kommer til læsning, og som giver mig meget frihed til at skrive, men som jeg sagde før, vil jeg ikke pigeonhul selv, faktisk startede jeg som en “noir” -forfatter næsten tilfældigt, da han i skuffen opbevarede andre skrifter, men den redaktionelle MAEVA ledte efter en kriminalroman, der foregår i nord, resten er historie ...

AL: På trods af det traditionelle billede af den indadvendte forfatter, låst og uden social eksponering, er der en ny generation af forfattere, der hver dag tweeter og uploader fotos til Instagram, for hvem sociale netværk er deres kommunikationsvindue til verden. Hvordan er dit forhold til sociale netværk?

RL: Jeg erkender, at jeg er en "Salinger-stil" -forfatter, hvis jeg kunne, ville jeg offentliggøre med et pseudonym og uden et foto, men på nuværende tidspunkt er det umuligt, vi skal give synlighed til romaner, og forfattere er nødt til at skubbe for at gøre produktet kendt . De sociale netværk er grundlæggende, jeg bevæger mig i alt, men ikke hver dag, jeg har ikke tid og jeg skal styre det mellem familie, arbejde, læsning og skrivning, det er prioriteterne, jeg kender sager om forfattere, der læser mindre, fordi de er mere i sociale medier, som jeg betragter som en alvorlig fejltagelse.

AL: Litterær piratkopiering: En platform for nye forfattere til at gøre sig kendt eller uoprettelig skade på litterær produktion?

RL: Tanken om, at kulturen skal være fri, er forankret i dette land, men hvad lever skabere så af? Mine bøger inden for en uge efter udgivelsen er allerede piratkopierede. Det er en endemisk ondskab, der skal udryddes fra basen, at piratkopiering skader forfatterne meget. Før du downloader en bog, kan du gå til biblioteker, brugte boghandlere eller gratis platforme. Jeg er regelmæssig på Barcelonas kommunale biblioteksnetværk.

AL: Papir eller digitalt format?

RL: Papir uden tvivl. Jeg startede stærkt med e-bogen, men sandheden er, at jeg nu ikke engang ved, hvor jeg har den. Berøringen af ​​papiret, omslaget, vending af siderne, læsepunktet er en uoverstigelig fornemmelse.

AL: Og for at afslutte det mest personlige spørgsmål, hvad er Ricardo Alías drømme opfyldt og endnu ikke at blive opfyldt?

RL: Den personlige og den nemmeste J Publishing er den drøm, der er opfyldt, og det at leve af at skrive er den drøm, der skal opfyldes.

Tak, Ricardo AliaJeg ønsker dig at fortsætte med at samle succeser i hver nye udfordring, og at du fortsætter med at tilslutte læsere til de velkonstruerede plot, som du har vænnet os til.