Moderne latinamerikansk poesi (I)

Når vi taler om spansk-amerikansk poesi, er det fornavn, der kommer ud eller et af de første, utvivlsomt det for Ruben Dario, med hvem modernismo, men der er spansk-amerikansk poesi ud over denne eller af José Hernández, en anden stor digter.

Følgende stemmer skiller sig blandt andet ud: Gabriela Mistral, Jose Marti, Pablo Neruda, Octavio Paz, Cesar Vallejo y Vicente Huidobro. I denne artikel vil vi tale om de første tre, og i den, der offentliggøres i morgen, vil vi tale om de sidste tre. Hvis du kan lide poesi, eller rettere, god poesi, skal du ikke stoppe med at læse, hvad der kommer.

Gabriela Mistral

Gabriela Mistral, eller hvad er det samme, Lucia Godoy Hun var en af ​​tidens digtere, der med sin poesi forsøgte at opdage realisme, hverdagens virkelighed og også søge tilflugt i intimitet.

Gabriela, der var Nobelprisen for litteratur i 1945, skrev "Dødens sonetter", et af hans bedste og mest relevante værker. Det er inspireret af selvmord på Romelio Ureta, hans gamle kærlighed. Og den første sonet går sådan her:

Fra den frosne niche, som mænd sætter dig i,
Jeg vil bringe dig ned til det ydmyge og solrige land.
At jeg er nødt til at falde i søvn i det vidste ikke mændene,
og at vi er nødt til at drømme om den samme pude.

Jeg lægger dig ned på den solrige jord med en
sødme fra en mor til den sovende søn,
og jorden skal blive vugge blødhed
når du modtager din krop som et ømt barn.

Så vil jeg drysse snavs og rosestøv,
og i månens blålige og lette støv
let slagteaffald vil blive fængslet.

Jeg vil gå væk og synge mine smukke hævn,
Fordi til den skjulte æresmand, nr
vil komme ned for at bestride din håndfuld knogler!

Jose Marti

José Marti, cubansk, havde poesi som en oprigtig kommunikationsform, manifesteret på en formel måde gennem det enkle og hverdagslige. Digteren identificerer sig i "Enkle vers" med sin poesi, for i den præsenterede og formede han sin sjæl som den var. Når han skriver disse vers, afslører han sig selv: en enhed, der består af forskellige og modsatte elementer, som det sker, når han navngiver "Hjortens svaghed" vender "Stålets styrke". Det afspejler også følelser som solidaritet og afskaffelse af vrede:

Dyrk en hvid rose
i juni som januar
For den ærlige ven
der giver mig sin ærlige hånd.

Og for den grusomme, der river mig væk
det hjerte, som jeg lever med,
Tidsel eller nældedyrkning;
Jeg dyrker den hvide rose.

Pablo Neruda

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har skrevet om denne forfatter, men jeg bliver ikke træt. Neruda var og vil altid være et af de store navne i verdenspoesi, ikke kun i Latinamerika. Bare ved at navngive dit arbejde "Tyve kærlighedsdigte og en desperat sang", udgivet i 1924, siger vi alt ... Og jeg mangler linjer for at offentliggøre alt, hvad der fortjener at blive læst af denne forfatter. Men jeg vil være kort, eller i det mindste vil jeg prøve at være:

For at du skal høre mig
mine ord
de bliver tynde nogle gange
som mågernes fodspor på strandene.

Halskæde, beruset klapperslange
for dine hænder bløde som druer.

Og jeg ser på mine ord på afstand.
Mere end mine er de dine.
De klatrer i min gamle smerte som vedbend.

De klatrer de fugtige vægge sådan.
Det er dig, der er skyld i dette blodige spil.

De flygter fra mit mørke hul.
Du fylder alt, du fylder alt.

Før dig befolket de den ensomhed, du besætter,
og de er mere vant til min sorg end dig.
Nu vil jeg have dem til at sige, hvad jeg vil fortælle dig
så du kan høre dem, som jeg vil have dig til at høre mig.

Angstens vind trækker dem stadig.
Orkaner af drømme vælter dem stadig nogle gange.
Du hører andre stemmer med min ømme stemme.
Tårer af gamle mund, blod fra gamle bønner.
Elsk mig, partner. Forlad mig ikke. Følg mig
Følg mig, partner, i den bølge af kvaler.

Men mine ord farves med din kærlighed.
Du besætter alt, du besætter alt.

Jeg laver en uendelig halskæde ud af dem alle
til dine hvide hænder, bløde som druer.

Hvis du kunne lide det og har nydt at læse denne artikel lige så meget som jeg skrev den, så gå ikke glip af den anden del, der offentliggøres i morgen, torsdag. I det vil vi tale kort om Octavio Paz, César Vallejo og Vicente Huidobro.