Nieves Muñoz. Interview med forfatteren af ​​The Silented Battles

Nieves MunozHun var en kvinde fra Valladolid og en sygeplejerske, hun har altid været relateret til litteratur som novelleforfatter, klummeskribent eller bidragsyder til litterære blade. Med De tavse kampe har taget springet til romanen. Mange tak din tid, venlighed og dedikation til dette interview hvor han fortæller om hende og mange andre emner.

Nieves Munoz - Interview

• ACTUALIDAD LITERATURA: Din roman har titlen De tavse kampe. Hvad fortæller du os om det, og hvor kom ideen fra?

SNOW MUÑOZ: Der er en anekdote om titlen. Daniel Fernández, redaktør af Edhasa, kommenterede det til Penelope Acero, min redaktør hvorfor ændrede vi det ikke til De tavse kampe, som var bedre, og begge dele vi nægter, fordi det fuldstændigt ændrer betydningen. De er ikke kampe, der udkæmpes i stilhed (som der også er), men dem, der af en eller anden grund tavs. Og det er romanens kerne. 

På den ene side er der dem interne krige at de i en ekstrem situation bekæmper hinanden og ikke tælles med. Jeg er overbevist (og jeg viser det på denne måde) om, at mennesker er i stand til det bedste og det værste, når deres overlevelse er på spil. 

Og på den anden side er der de kampe, der aldrig er blevet fortalt i historiebøger, som det sker i min roman, visionen og oplevelserne hos de kvinder, der deltog i første verdenskrig. Ikke alt er skyttegrave, kampen nåede hvert hjørne. 

Den oprindelige idé var at skrive en hyldest til de første professionelle sygeplejersker der deltog i konkurrencen. På udkig efter oplysninger om dem kom jeg til Marie Curie og hendes deltagelse som frivillig sygeplejerske og som lærer for radiologikirurger. Det er hende, der leder læseren i hånden for at lære et felthospital og dets oplevelser at kende og giver anledning til indgangen til de sande hovedpersoner, almindelige kvinder, sygeplejersker, frivillige, bondekvinder og endda en prostitueret. Er en korroman, så de forskellige plots kommer sammen i en enkelt i historiens anden halvdel.

• AL: Kan du huske den første bog, du læste? Og den første historie, du skrev?

NM: Jeg var en tidlig læser, men de første, jeg husker, var fra Hollister -samlingen, som jeg læste dem alle. Derfra gik jeg til De fem, De syv hemmeligheder, de tre efterforskere, samlingen af Dampbåd... Jeg husker denne sidste med særlig kærlighed Fugleskræmsel datter y Bag ledningen. 

jeg har en Bittersød hukommelse af en af ​​mine første historier. Jeg skrev en historie til skolen, en fantasi om en jæger, der skød et rådyr og skovfeen gjorde jægeren til et rådyr, så han ville indse den skade, han havde gjort. Læreren spurgte mig, om de havde hjulpet mig, og jeg svarede nej. Jeg stod hele dagen over for tøjstativet, straffet for at lyve.

• AL: En hovedforfatter? Du kan vælge mere end en og fra alle epoker. 

NM: Faktisk, jeg har ikke en hovedforfatter. Jeg læste om alle undergenrer, og det er svært sådan. Men jeg vil navngive nogle af mine referencer.

- I fantasi, Tolkienselvfølgelig, men også ende eller nyere Kina Miéville. 

-Science fiction, Ursula K. Le Guin og Margaret Atwood de er fantastiske. 

- Rædsel, jeg kan virkelig godt lide en spansk forfatter, David jaso. Og så klassikerne, Poe eller Fyr fra Maupassant. 

- I en historisk roman, Amin Maalouf, Mika Waltari, Noah gordon, Toti Martinez de Lezea o Engle af Irisarri. 

- Moderne roman, Sandor Marai, Donna Tartil en af ​​mine samtidige endnu ikke kendt, men som vil give meget at tale om: Antonio Tocornal. 

—Om kriminalromaner tager jeg Stieg Larsson, Dennis Lehane y John Connolly. 

- Og romantisk med Paulina simmons y Diana Gabaldon.

• AL: Hvilken karakter i en bog ville du gerne have mødt og skabt?

NM: Sikke et svært spørgsmål. Jeg vil skyde for nostalgi. Jeg læste bøgerne om Anne of Green Gables i ungdomsårene og fra tid til anden, på grå dage, læste jeg dem igen. De bringer mig ro. Så jeg beholder Anne Shirley.

• AL: Eventuelle specielle vaner eller vaner, når det kommer til at skrive eller læse?

NM: Soy off-road forfatter med magt, for hvis jeg ikke udnytter plads og tid til at skrive, ville jeg aldrig afslutte noget. Det eneste er, at jeg lider af tinnitus (jeg hører en konstant støj) og Jeg foretrækker ikke at skrive lydløst, fordi det generer mig. Så jeg satte fjernsynet, musikken på, eller hvis jeg er udenfor, den omgivende støj fra gaden.

• AL: Og dit foretrukne sted og tid til at gøre det?

NM: Grundlæggende som i det forrige spørgsmål, når de forlader mig, og jeg kan tage den bærbare computer, hvor som helst og når som helst.

• AL: Er der andre genrer, som du kan lide?

NM: Jeg har forudset dette spørgsmål. Jeg kan godt lide at ændre af læsegenre, ellers ville jeg blive træt af at læse.

• AL: Hvad læser du nu? Og skriver?

NM: Jeg er med toletum, de Mireia Gimenez Higón efter endt Opstandet, fra min partner Vic echegoyen. Det første er et eventyr, der fandt sted i Toledo i det 1755. århundrede, og det andet fortæller begivenhederne under jordskælvet i Lissabon i XNUMX. 

højre lige færdig med det første udkast til min anden roman, som allerede er i hænderne på min redaktør, så jeg holder et par dages pause fra at skrive, fordi processen har været intens.

• AL: Hvordan synes du udgivelsesscenen er? 

NM: Jeg er lige ankommet til denne verden, og jeg ved ikke, om jeg kan kommentere noget. Det forekommer mig, at der er en brutalt tilbud om redaktionelle nyheder og ikke mange salg. At forblive interesseret i en roman et stykke tid er svært med så mange publikationer. På den anden side er piratkopiering problem Det er en uløst plage. Med arbejdet med at skrive en god roman er det ærgerligt, at den ikke bliver værdsat ordentligt. 

Jeg sendte manuskriptet uden nogen forventninger, det faktum, at jeg var færdig med at skrive en roman på 540 sider, var allerede en bedrift for mig. Så alt, hvad der kom efter, har været vidunderligt, især udtalelser fra læsere, der har godkendt karaktererne og deres historier. Det ændrer jeg ikke for noget i verden.

• AL: Er det krisemoment, vi oplever, vanskeligt for dig, eller vil du være i stand til at beholde noget positivt for fremtidige historier?

NM: Jeg får altid noget ud af hver oplevelse, selv de sværeste. Jeg lever dagligt med sygdom, død og tragedie. Og selv fra de hårdeste situationer kommer der smukke historier frem. Det afhænger af akkompagnementet, af hvad du får involveret med andre, hvad du bidrager med fra dig selv. Som jeg sagde i begyndelsen af ​​interviewet, hver af os er i stand til det bedste og det værste, jeg forsøger altid at lede efter det gode.