Foto: Udlånt af Marina Sanmartín.
Marina Sanmartin udgiver ny roman med titlen hænder så små. Forfatter og klummeskribent, vi kan finde hende hver dag i Madrids boghandel Cervantes og Cía. I denne interview fortæller os om denne historie og meget mere. Jeg takker dig så meget for din tid og venlighed.
Marina Sanmartin- Interview
- ACTUALIDAD LITERATURA: Din nye roman har titlen hænder så små. Hvad fortæller du os om det, og hvor kom ideen fra?
MARINA SAN MARTIN: Ideen opstod i Tokyo, i løbet af de dage, jeg tilbragte der i efteråret 2018, et par dage, der af mange grunde ændrede mit liv. hænder så små er en thriller klassisk og elegant, en del af mordet på Noriko Aya, den mest berømte danser i verden; og samtidig er det min mest intime roman; -en refleksion over lysten og dets grænser, om litteratur som prøveleje og også om, hvad vi forstår ved kærlighed.
- TIL: Du kan gå tilbage til den første bog, du læste? Og den første historie du skrev?
MS: Jeg husker mange første læsninger, men de, der oftest kommer til at tænke på, fra min sene barndom og tidlige ungdom, er i kronologisk rækkefølge efter opdagelse, Den endeløse historie, Halmvægt y Om helte og grave. Det, jeg er sikker på, selvom jeg ikke kan huske det første, jeg skrev, er det Der er ikke et øjeblik i min barndom, hvor jeg ikke vil være forfatter.. Den aspiration har altid været der, siden mine tidlige år, det kan være fordi jeg fra meget tidligt vidste det, og de fik mig til at se, at jeg var god til det; Det kan være, fordi de mennesker, jeg kunne lide og fangede min interesse for, mens jeg voksede op – lærere, familiemedlemmer, crushes – var inkarnerede læsere.
- AL: En hovedforfatter? Du kan vælge mere end en og fra alle epoker.
MS: Jeg har mange: Henry James, Patricia Highsmith, Milano kundera, iris Murdoch, Marguerite Duras, Daphne du maurier, Rafael Chirbes...
- AL: Hvilken karakter i en bog ville du gerne have mødt og skabt?
FRK: Mød Tom Ripley; skabe, til Ignatius Reilly, af Foryngelsen af ceciuos eller Zeno, af Zenons bevidsthed.
- AL: Eventuelle specielle vaner eller vaner, når det kommer til at skrive eller læse?
FRK: når jeg sidder fastJeg slukker computeren og Vend tilbage teksten i notesbogen, med hånden. Det holder mig altid i gang.
- AL: Og dit foretrukne sted og tid til at gøre det?
FRK: Hjemme hos mig, temprano, Med første latte dagens.
- AL: Er der andre genrer, som du kan lide?
FRK: Jeg kan godt lide ikkemoderne stearinlys, men også opdage fantastisk Classic. Sidste sommer læste jeg Jeg drømmer i den røde pavillon, af Cao Xueqin, fra det kinesiske XNUMX-tal, og jeg nød det virkelig.
- Hvad læser du nu? Og skriver?
FRK: Leo altid nogle bøger på en gang. Lige nu står jeg på natbordet Mesterværk, af Juan Tallon; Forsøg, af Juana Salabert og En læsningshistorieaf Alberto Manguel. Hvad angår det, jeg skriver, for første gang Jeg arbejder på et essay og jeg nyder det meget. Jeg håber snart at kunne fortælle mere.
- AL: Hvordan tror du udgivelsesscenen er, og hvad besluttede du at prøve at udgive?
FRK: jeg tror lider af overskud. Der udgives så mange titler, at det er svært at give dem den opmærksomhed, de fortjener, og skelne mellem alle de gode. For at få fordele,e prioriterer ofte kvantitet frem for kvalitet —Forfattere skriver hurtigere for at udgive hyppigere, forlæggere fylder sig selv med nyheder for at balancere deres balancer, bøger bliver i boghandlere i kort tid, fordi de bogstaveligt talt ikke passer og skal forlade, så nytilkomne kan komme ind …—. Nu hvor vi lever et øjebliks genforening med læsning, bør vi genoverveje, hvordan vi sikrer, at nye læsere er kommet for at blive.
- AL: Er det krisemoment, vi oplever, vanskeligt for dig, eller vil du være i stand til at beholde noget positivt for fremtidige historier?
FRK: Føle heldig for for mig har det været ret tåleligt. Mine pårørende er ikke blevet syge eller kommet sig uden konsekvenser, og min ensomme natur hjalp mig meget under fængslingen, som jeg udholdt rigtig godt og Jeg benyttede lejligheden til at skrive. Desuden afslørede situationen, hvor meget kvarteret elskede vores boghandel, Cervantes og selskab, og det var spændende.
Desuden også takket være boghandelen er folks tristhed nået til mig som normalt besøger os og har lidt. Dine historier har hjulpet mig At se ud over ud fra min egen erfaring, hvilket er sådan, vi bør forsøge at forstå al virkelighed, med tanke på, at det, der sker med os, ikke er den eneste version af en begivenhed eller en tragedie. Om denne idé agter jeg at skrive før eller siden.