Foto: José Javier Abasolo. Facebook profil.
Jose Javier Abasolo (Bilbao, 1957) har en ny roman på markedet, Original version, hvor han vender tilbage til sin karakter Mikel Goikoetxea i endnu en ny sag med biografens verden i baggrunden. Det er det seneste i en god samling af sorte genre -titler bag ham som Det døde lys, Whitechapel -eden eller en grav i Jerusalem, blandt mange. Jeg værdsætter virkelig din tid og venlighed i at give mig dette interview.
José Javier Abasolo - Interview
- ACTUALIDAD LITERATURA: Original version det er din nye roman. Hvad fortæller du os om det, og hvordan har Mikel Goikoetxea det som privatdetektiv?
JOSE JAVIER ABASOLO: Romanen begynder når Goiko er ansat af et produktionsselskab at være rådgiver for a película der bliver filmet på nogle forbrydelser, der fandt sted i Bilbao for tyve år siden, hvad pressen kaldte "forbrydelserne ved det pilekors".
I princippet er det tilbageholdende at acceptere tilbuddet, for det er det eneste sag, der ikke kunne løses da han var Ertzaina, men på den anden side mener han, at det kan være en mulighed for at genåbne undercover efterforskningen af nogle mord, der fortsat forfølger ham. Selvom han indser, at ligheden mellem det, der skete, og filmen (som i stedet for Bilbao foregår i et tabt amt i Alabama, USA) er meget fjernt, vil han ikke skjule sin vrede.
Som detektiv går det meget godt med Goiko, da han kan lide at spille efter sine egne regler og er ganske udisciplineret, men nogle gange går han glip af de faciliteter, som at arbejde som et team kan give ham og med mange flere midler, end han har alene.
- AL: Kan du huske den første bog, du læste? Og den første historie, du skrev?
JHA: Jeg husker en samling, der tilpassede klassiske litterære værker til børn, og i den kunne jeg læse El Lazarillo de Tormes, El Cantar de Mío Cid, Don Quixote og Corazónaf Edmundo de Amicis. Da jeg da jeg var ældre fandt ud af, at sidstnævnte var inkluderet i Kirkens Indeks over forbudte bøger, kunne jeg ikke tro det.
Om det første, jeg skrev - eller snarere, at jeg forsøgte at skrive - tror jeg, det var et forsøg på en picaresque roman overført til det XNUMX. århundrede (Hvad skal vi gøre, jeg tilhører det foregående århundrede), men jeg beholder det ikke. Heldigvis.
- AL: En hovedforfatter? Du kan vælge mere end en og fra alle epoker.
JHA: Det er svært at svare på, for det kan også ændre sig afhængigt af dagen eller mit humør. Men som en passioneret om den sorte genre genlæser jeg regelmæssigt de store som Raymond Chandler eller Dashiell Hammett. Jeg ved, at det lyder som et stort emne, men jeg synes, at det i dette tilfælde er et meget velbegrundet emne.
Uden for den sorte genre, Pio Baroja. Og jeg nød virkelig humoren af træhus og jardiel poncela.
- AL: Hvilken karakter i en bog ville du gerne have mødt og skabt?
JHA: Som jeg sagde, da jeg besvarede det foregående spørgsmål, er det svært at svare på, for alt efter hvad jeg læser eller mit humør, kan jeg skifte fra den ene dag til den anden, men måske ville jeg gerne have mødt hovedpersonen i Pío Barojas roman , Zalacaín eventyreren.
Hvad angår hvilke karakterer jeg gerne ville have skabt, Jeg nøjes med dem, jeg allerede har oprettet. Ikke fordi de er bedre eller mere interessante end andre, men fordi de er en del af mig.
- AL: Eventuelle specielle vaner eller vaner, når det kommer til at skrive eller læse?
JHA: Ikke noget særligt, selvom de fortalte mig, at det at have manier, når de skriver, lyder "meget litterært", jeg plejer at sige det Jeg har en mani om ikke at have manier.
- AL: Og dit foretrukne sted og tid til at gøre det?
JHA: Før skrev jeg mest om eftermiddagen og om natten, men siden jeg er gået på pension Jeg har ikke præferencer, ethvert øjeblik det kan være godt. Selvfølgelig forsøger jeg at bruge lidt tid hver dag på at gøre det. Og da jeg ikke bryder mig om at isolere mig selv, og heller ikke har oprettet et kontor i mit hjem alene for mig selv, Jeg tager normalt min bærbare computer med til stuen. Da mine børn var små, blev jeg vant til at skrive midt i den støj, de lavede, da de legede, og jeg tilpassede mig det uden problemer. Nu savner jeg det endda i skrivende stund.
- AL: Er der andre genrer, som du kan lide?
JHA: Jeg tror ikke, der findes gode eller dårlige genrer, men gode eller dårlige romaner, uanset hvilken genre de kan tilskrives, men da jeg ikke har noget imod at blive våd, må jeg indrømme, at jeg har svaghed for science fiction (Jeg har altid været meget Asimovian) og for ham historisk genreMen ikke for den, der taler om store konger og generaler, men for den, der fokuserer mere på historiens "syge".
- AL: Hvad læser du nu? Og skriver?
JHA: En Baskisk Jeg genlæser Greta, af Jason osoro, en meget interessant roman, som jeg desværre ikke oversætter til castiliansk. Og i castellano Jeg er begyndt at læse Nat flugtaf Thomas Chastain, som jeg erhvervede sidste sorte uge i Gijón. Det er en roman af en forfatter, jeg ikke kendte, og som blev udgivet i Júcar -samlingen i Black Label -samlingen, hvilket giver mig selvtillid.
Hvad angår skrivning, er jeg mere end at skrive tager notater til en roman, som jeg vil sætte i Bilbao, under borgerkrigen, et par dage før Francos tropper besatte byen.
- AL: Hvordan synes du udgivelsesscenen er?
JHA: Sandheden er det Jeg er ikke særlig vidende i de aspekter. I mange år har jeg udgivet i to baskiske forlag, hovedsageligt i EREIN og også i TXERTOA, om end i dette mere sporadisk. Fra det øjeblik de tøvede med mig og fortsat stoler på mig, må jeg tro, at udsigten er positiv.
Og taler mere generelt, synes at blive udgivet meget, hvilket for mig har positive konnotationer, selvom jeg får det indtryk, at på sidstnævnte er ikke alle enige med mig. Og med al respekt synes jeg, det er den forkerte position, fordi kvalitet kommer normalt fra kvantitet.
- AL: Er det krisemoment, vi oplever, vanskeligt for dig, eller vil du være i stand til at beholde noget positivt for fremtidige historier?
JHA: Jeg gætter lige så svært som for resten af borgerne. Heldigvis blandt de mennesker, der er tættest på mig, har der ikke været alvorlige problemer som følge af covid, men dette er ikke slut endnu og vi skal fortsat opretholde forsigtighedsregler, selvom det med vaccinerne ser ud til at være begyndt at forlade tunnelen.
Hvad angår hvis jeg beholder noget positivt for at skrive en historie, så lader jeg den nu passere, Jeg er ikke tiltrukket af at skrive om pandemien, selvom du aldrig ved, hvad fremtiden kan bringe, så jeg udelukker det heller ikke direkte.