Goretti Irisarri og Jose Gil Romero. Interview med forfatterne af La traductora

Goretti Irisarri og Jose Gil Romero - Interview 

• ACTUALIDAD LITERATURA: Oversætter er din nye roman. Hvad fortæller du os om det, og hvor kom ideen fra?

JOSE GIL ROMERO: Romanen fabler med hvad der kunne ske i otte minutters forsinkelse med hvilken Francos tog ankom til møde med hitler i Hendaye. Ud fra det virkelige faktum udvikler vi et kærlighedshistorie og spænding, med en oversætter i hovedrollen, en kvinde, der ikke er modig, som kun ønsker at leve i fred, og som er involveret i et plot af spionage.

GORETTI IRISARRI:  Vi var fascineret af tanken om at placere hovedpersonen i en masse intriger på det hurtige tog er det et ret filmisk billede, og vi tænkte straks over det Hitchcock, i de film, som du begynder at se, og de slipper dig ikke.

• AL: Kan du gå tilbage til den første bog, du læste? Og den første historie du skrev?

GI: I mit tilfælde startede jeg med Tolkien, hobbit, eller i det mindste er det den første bog, jeg husker. Det var som at opdage et stof, og jeg stoppede aldrig.

JGR: Læs sandsynligvis en eller anden bog De fem, som min søster ville have på hylden. Men uden tvivl, hvad der markerede min barndom, og jeg vil sige, at mit liv var mand, af Carlos Giménez, når vi har oplysningerne Og skriv ... sikkert den manuskript til en af ​​de tegneserier, som jeg tegnede som teenager, som var skrækhistorier med monstre, stærkt påvirket af Aliens af James Cameron og af specialeffekterne af David Cronenbergs film.

• AL: En hovedforfatter? Du kan vælge mere end én og fra alle epoker. 

JGR: Gore er mere læst end mig (griner). Men der er så mange ... García Márquez og Galdós, Horacio Quiroga og Stefan gren, Perez Reverte og Eduardo Mendoza, Bukowski... 

GI: Jeg kommer til at bryde et spyd til pigerne. Jeg ville sætte min hånd i brand for alt fra Sblandt andet Shonagon, Virginia Woolf, Marguerite Yourcenar, Susan Sontag eller den mest berømte surfer, Agatha Christie... 

JGR: Hvad?

GI: Seriøst, Agatha var en surf pionerDer er nogle virkelig fede billeder af hende med brættet der fanger bølger.

• AL: Hvilken karakter i en bog ville du gerne have mødt og skabt?

JGR: Jeg ville elske at møde fremmede hvad kigger du efter gurb. 

GI: Sikke et godt spørgsmål! Godt ville jeg have elsket oprette kl meget tvetydigt guvernør af Et andet twist. Og hvad angår at vide ... til kaptajn nemo, og at han tog mig med til en lille rundvisning i bunden af ​​Vigo -flodmundingen, som tilsyneladende var der.

• AL: Eventuelle specielle vaner eller vaner, når det kommer til at skrive eller læse?

IG: Inden du skriver, søg efter billeder. For at komme til en ny scene skal jeg se billeder sætte mig i kontekst, sjove kostumeidéer, et bestemt ansigt. 

JGR: For at læse, kommer der ikke noget i tankerne nu ... og se, jeg er en galning! Åh ja, se: Jeg køber normalt meget brugt, Nå, jeg orker ikke at finde en andens understregning i en bog. Mine øjne går til de afsnit, som en anden fandt interessant, og det distraherer mig, det distraherer mig. Jeg sagde, en galning (griner).

• AL: Og det foretrukne sted og tid til at gøre det?

JGR: Uden tvivl at læse inden sengetid, I seng.  

GI: Jeg har en snoet smag til læsning hvor der er meget støj, ligesom metroen. Jeg elsker den koncentration, det tvinger mig til, jeg fordyber mig meget mere.

• AL: Er der andre genrer, du kan lide?

GI: Jeg kan virkelig godt lide det, man kalder litteratur af genre, til både læsning og skrivning. At skrive det er fantastisk, at der er regler, der låser dig inde, begrænsninger som dem, der definerer en genre. Kreativt fungerer det meget bedre. Der er en dokumentarfilm af Lars von Trier, Fem betingelser, hvilket forklarer det meget godt: Von Trier udfordrer forfatteren til en kortfilm til at skyde fem remakes af sin korte, og hver gang vil det lægge en hårdere, mere umulig tilstand. Men det virkelig skræmmende er, når Lars Von Trier fortæller ham, at han denne gang ikke sætter nogen betingelser for det: han efterlader den stakkels forfatter ubeskyttet foran en afgrund, den af ​​total frihed. 

JGR: Mange og forskellige genrer, men ... ja, en anden hobby: Jeg læser næsten ikke litteratur, der ikke er spansk. Det gør mig nervøs at tro, at den oversættelse, jeg læser, ikke vil være perfekt, og at dette kommer til at ødelægge min læsning. Det er en meget neurotisk tanke, jeg ved, og jeg havde det sjovt med at tilskrive det til en karakter fra Oversætter, der siger noget i stil med "Jeg mistro til kvaliteten af ​​oversættelsen, som jeg finder."

• AL: Hvad læser du nu? Og at skrive?

GI: Jeg læser Madrids følelsesmæssige rute, af Karriere, genudgivet af La Felguera. Emilio Carrere, forfatteren til De syv hunchbacks tårn, Han var en meget ejendommelig karakter, en dekadent og bohemske digter, der efter krigen omfavnede Franco -regimet. Han er en af ​​de litterater, hvis ideologi ikke er let at mærke. På Oversætter han kommer ud og reciterer et digt i radioen, hvor han var berømt. Digtet er en ros til nazisterne, der kommer ind i Paris, Paris under hakekorset.

Vi var meget interesserede i at vise datidens hotbed, hvor alt ikke var så klart som nu, og der var intellektuelle, der beundrede nazismen. For eksempel var der en stor udstilling på Círculo de Bellas Artes om den tyske bog, som også optræder i romanen. Anyway, der er de fotografier med store hakekors, der hænger på væggene i cirklen ... Historien er, hvad det er.

JGR: Jeg læser Helten med tusind ansigteraf Campbell. Jeg kan virkelig godt lide øvelser. Jeg læser meget om fortællingsmekanismer og sådan for at se, om jeg lærer lidt (griner)

Angående det vi skriver, vi har lige afsluttet en roman, og vi er meget tilfredse. Forhåbentlig kan vi snart give nyheder om dens offentliggørelse.

• AL: Hvordan synes du udgivelsesscenen er? Tror du, at det vil ændre sig, eller har det allerede gjort det med de nye kreative formater derude?

JGR: Tja, jeg ville sige bedre end nogensinde, og jeg ville sige værre end nogensinde. Jeg mener, den er udgivet meget, meget, men under drakoniske forhold: udnyttelsestiderne er ekstremt korte, og konkurrencen er hård. Der er mange gode mennesker, der skriver store bøger, og læseren har næppe tid og evne til at vælge dem. De fleste af gerningsmændene forsvinder undervejs eller når det ikke engang. Og det er dramatisk at tænke på, hvor mange talentfulde mennesker der er spildte.  

GI: Jeg tror også den nye tilgang til audiovisuel fiktion vejer tungt, især tv -serier, som er blevet mere litterære og tager sig mere af karakterernes udvikling eller udforskning af fortællinger. Og de er en stærk konkurrence, fordi den tid du bruger på at se kapitler og kapitler i en serie, bruger du ikke på at læse.

• AL: Er det krisemoment, vi oplever, vanskeligt for dig, eller vil du være i stand til at beholde noget positivt for fremtidige historier?

JGR: Det er hårde tider. Der er mange mennesker, der lider, eller som har lidt. PFra vores side kan vi kun bringe en vis lettelse, en lille vej ud af den lidelse. Noget af det tales der om i Oversætter også: fra frelsens måde, som bøgerne formoder for folket og i den forstand er romanen en hyldest til litteraturen. Forhåbentlig vil vores læsere, selv for et lille stykke tid, slippe væk takket være os. Det ville være dejligt.