Digte af Rosalía de Castro

Rosalía de Castro var en spansk kvinde, hvis flag skulle beskytte sine rødder, blev født den 24. februar 1837 i Santiago de Compostela. Forfatteren havde et liv invaderet af tragiske øjeblikke; efter at have oplevet traumer som hendes børns død og hendes mor blev inspireret til at skabe nogle af hendes historier.

På tidspunktet for denne spanske digter blev det galiciske sprog nedsat, der var ikke noget kompendium af værker, der skulle læses, og forfattere turde ikke skrive tekster ved hjælp af denne dialekt. Rosalia de Castro var den person, der havde til opgave at få galicisk litteratur til at dukke op, og hans middel til at opnå det var et fremragende stykke arbejde med sangteksterne. Hans arbejde har inspireret mange nutidige galiciske forfattere.

Hans ungdom og inspiration

Rosalía levede uden sin far, da han var en præst, der besluttede ikke at genkende hende, hvorfor hun tilbragte de første otte år af sit liv i en enhed i Galicien ved navn Castro de Ortoño, hvor mange landmænd boede. Galicisk kultur og traditioner var de faktorer, der påvirkede værkerne fra Rosalía de Castro.

Som ung mand studerede han kulturstudier på Liceo de la Juventud, såsom musik og tegning; i disse dage blev de betragtet som egnede aktiviteter for en pige i hendes alder. Aurelio Aguirre var en digter, der kendte hende i disse dage, og ifølge nogle historikere havde de et sentimentalt forhold.

Mange af Rosalías historier blev inspireret af dem af hendes formodede kærlighed Aurelio Aguirre; det faktum, at de var romantisk involveret, bekræftes imidlertid ikke. I 1856 flyttede han til Madrid, et år senere udgav han en række digte skrevet på spansk, som han samlede i et enkelt værk med titlen Blomsten.

Han dedikerede sin digterbog til sin mor Teresa de Castro Til min mor, som blev offentliggjort i 1863. Han skrev syv digte, hvor han viste den store lidelse, hjælpeløshed og ensomhed, han følte for at have mistet dette vigtige væsen i sit liv.

ægteskab

Hans digtebog Blomsten det var efter Manuel Murgias smag, en forfatter, som Rosalía mødte gennem en ven. Denne mand var ansvarlig for, at de Castro fortsatte sit ønske om at skrive, selv i de tidspunkter, hvor kvinder ikke havde en vigtig rolle i samfundet.

Castro blev snart gift med Murgía. Den unge Rosalía var cirka otte uger gravid, da hendes bryllupsceremoni fandt sted den 10. oktober 1858.

En tid senere blev hans datter Alejandra født, efterfulgt af: Aura, Gala og Ovidio, Amar. Adriano, der døde som ung mand ved en ulykke, og Valentina, der døde inden fødslen; alle hans børn kom fra Galiciens enhed.

Mest repræsentative arbejder

Forfatteren startede praktisk taget fra bunden oprettelsen af ​​værker skrevet på det galiciske sprog, fordi der ikke var historier om historier i galicisk. De Castro indledte det, der blev kaldt Rexurdiment med sin bog Galiciske sange (1863).

Forfatteren Rosalía de Castro forbundet med melodierne og sangene i Galicien. Rødderne i hans land var nøglen til oprettelsen af ​​hans første bog Galiciske sange, som har seksogtredive digte, hvor du kan se kærlighed, intim, manerer, sociale og politiske temaer omkring denne region.

I 1880 skrev han et andet værk på galicisk kaldet Du knepper novas, var det andet, der blev skrevet i denne dialekt. Rosalía producerede disse digte i slutningen af ​​XNUMX'erne og begyndelsen af ​​XNUMX'erne. Det var en historie, der udtrykte overgreb mod kvinder, forladte spædbørn og landsbyboere; den litterære kvinde sagde i dette arbejde, at hun ikke ville skrive på galicisk igen.

Ved bredden af ​​Sar Det blev offentliggjort i 1886Det var forfatterens sidste produktion, og det var en bog med mere end hundrede digte, der på samme måde er forbundet med et enkelt formål. I dette arbejde afslørede Rosalía sine egne oplevelser, og disse var fulde af tilknytning til mænd, kval, nostalgi, skuffelse og kærlighed til Gud.

Disse skrifter gav anledning til hendes modenhed som person og forfatter, så han kan betragtes som en af ​​de vigtigste forfattere af spansk romantik. Rosalía blev syg med livmoderkræft og døde den 15. juli 1885 i Padrón, Spanien, efterlod en kulturel arv i hele landet.

Digte af Rosalía de Castro

Her er nogle fragmenter af Rosalía de Castros mest repræsentative poetiske værker (skrevet på spansk og oversat til ham):

Cantares Gallegos (oversættelse)

Farvel, floder; farvel, kilder;

farvel, små vandløb;

farvel, synet af mine øjne,

Jeg ved ikke, hvornår vi ser hinanden

Mit land, mit land,

land hvor jeg voksede op,

lille have, som jeg elsker så meget

figentræer, som jeg plantede.

Padros, floder, lunde,

fyrretræer, der bevæger vinden,

kvidrende fugle,

små huse af mit indhold ...

Glem ikke mig, åh kære,

hvis jeg dør af ensomhed ...

så mange ligaer ud til havet ...

Farvel mit hus! Mit hjem!

Follas novas (oversættelse)

Ligesom skyerne i et ubegrænset rum

vandrere flagrer!

Nogle er hvide,

andre er sorte;

nogle, blide duer synes mig,

de fyrer andre

gnistrende lys ...

Modsatte vinde blæser i højden

allerede opløsningen,

de tager dem uden orden eller visdom,

Jeg ved ikke engang hvor

Jeg ved ikke engang hvorfor.

De har dem på, hvad årene har været

vores drømme

og vores håb.

Ved bredden af ​​Sar

Gennem det stedsegrønne løv

at høringen efterlader mærkelige rygter,

og mellem et hav af bølgende

grøntsag,

kærlig palæ af fugle,

fra mine vinduer ser jeg

templet, som jeg altid har ønsket mig så meget.

Templet, som jeg så meget ønskede ...

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige, om jeg elsker ham

at i den uhøflige svaje det uden pusterum

mine tanker er urolige,

Jeg tvivler på, om det dystre nag

lever forenet med kærligheden i mit bryst.

Rexurdimiento af brevene i Galicien

Reexurdimiento Det var det stadium, hvor kulturen og bogstaverne i Galicien var ved at genvinde deres betydning i Spanien, og Rosalía de Castro var pionerens kvinde i denne bevægelse.

Del af styrken i Rosalías arbejde lå i at repræsentere mere end alt, hvad der definerede Galiciens folk,

År gik uden, at der blev produceret nogen værker i galicisk, så efter Rosalía skrev mange andre forfattere historier på dette sprog. Teaterstykket Galiciske sange begyndte denne bevægelse og forblev i hjertet af befolkningen i Galicien, da de endda deltog i oprettelsen af ​​nogle digte sammen.

De ideologier, der blev pålagt af Spaniens regeringer på det tidspunkt, ignorerede fuldstændigt vigtigheden af ​​det galiciske samfund, således at dets medlemmer gennem årene blev diskrimineret. Alligevel, efter ankomsten af ​​Rosalía de Castros arbejde ændrede hele opfattelsen af ​​Galicien.