Anaphora

Anaphora er en retorisk figur, der er meget brugt blandt digtere og lyriske forfattere. Det består af konstant gentagelse af et ord eller en sætning, generelt i begyndelsen af ​​et vers eller en sætning. Skønt det muligvis vises i midten. Dette kan ses i følgende sætning af Amado Nervo: "Alt er kendt her, intet er hemmeligt her".

Den bruges til at give teksten en klar og utvetydig hensigt såvel som en bestemt lyd.. På samme måde bruges det til konstruktion af prosa-digte, uanset om det er gentagelser af nøjagtige sætninger eller lignende syntaktiske grupper. For eksempel:

"Walker, der er ingen sti, stien er lavet ved at gå". (Intertext påpeget af Joan Manuel Serrat fra digtet «Cantares» af Antonio Machado).

Forsætlig retorik

Ud over at give skrifterne en bestemt rytme og lydklang, Det er en væsentlig retorisk figur, når man fremhæver et koncept, en idé eller det samme lyriske objekt, der er hovedpersonen i nogle vers. Den forsætlige retorik er eksemplificeret nedenfor med et uddrag af Andrés Eloy Blanco:

"En maler født i mit land med en fremmed pensel // maler, der følger stien til så mange gamle malere // selvom Jomfruen er hvid, mal mig små sorte engle." ("Mal mig små sorte engle", Andrés Eloy Blanco).

Derudover spiller anafora en førende rolle i diktion. Således gør det poesi til en kunstnerisk manifestation - som, for at være fuldt værdsat - skal læses højt. Uanset om det er sunget, reciteret eller erklæret højt. Det er utydeligt, om læseren er foran et publikum, der lytter til ham med opmærksomhed eller i ensomheden i et rum.

Oprindelsen til anafora

Udtrykket anafora kommer fra kombinationen af ​​to ord af græsk oprindelse. Først, ana, hvis betydning er "gentagelse" eller "lighed"; suppleret med heri, hvilket betyder "at bevæge sig". På den anden side, De har eksisteret længe før skrivning blev opfundet.

Akademikere hævder, at brugen af ​​anaforer går tilbage til tidspunkter, hvor oralitet var det eneste middel til at overføre viden. Derfor, Denne ressource blev brugt til at give ingen plads til tvivl om idéerne, der blev udtrykt i sætningerne eller kunne fortolkes forkert.

Typer af grammatisk anafori

Inden for området lingvistik og grammatisk analyse er "anafhora" et udtryk med tre forskellige betydninger. Dette - bortset fra dets anvendelse som en retorisk figur - udgør en af ​​de særegenheder, der gør spansk til et vanskeligt sprog at assimilere for dem, der ikke er deres modersmål. Selv nogle gange for spansktalende fra fødslen skaber det også vanskeligheder.

applikationer

• Anaforen bruges som referencepunkt eller deiktisk i form af et pronomen, hvis betydning er betinget af diskursens kontekst. Bemærk i følgende sætning af Filippo Neviani “Nek”:… «Laura flygter fra mit liv, og du, der er her, spørg hvorfor jeg elsker hende på trods af sårene» ...
• Tilsvarende anaphora kan være et udtryk, hvis fortolkning er underlagt en anden sætning, der supplerer talen.
• Endelig dens betydning er underlagt begreber, der på tidspunktet for gentagelse (af ordet eller sætningen) findes allerede i teksten. For eksempel: "Der sad den pint-store fugl i den citrongrønne." (Albalucía Ángel).

Anafora og katafor

Anafora og katafor er udtryk, hvis betydning ofte er vildledende. Der er dog kun en forskel mellem de to, som er ret let at forstå. På den ene side bruges kataforerne inden for den castilianske grammatik som ressourcer til strukturel samhørighed i skrifterne, hvilket undgår gentagelse af ord.

I en anafori bruges pronomen, efter at emnet allerede er præsenteret inden for en sætning. I stedet, i en katafor bruges først "erstatningsudtrykket", og senere vises handlingens hovedperson.

For eksempel: "Ella ventede ikke længe, ​​er det Patricia han har ingen tålmodighed ”.

Ellipsis og anafora

Der er et tredje grammatisk ”værktøj”, der bruges til at give samhørighed til tekster uden at ty til konstant gentagelse af ord. Det handler om ellipsen. Her bruges ikke et "erstatnings" -pronom. Emnet er simpelthen udeladt, hvis fravær er fuldt berettiget i teksten, og der ikke er nogen forvirring med hensyn til karakteren eller objektet, som det tales af.

Fraværet (ellipsen) kan gives som en "slags" anafor. Det vil sige, udeladelsen sker, når emnet allerede er præsenteret: Marina og Roberto er et specielt par, de elsker virkelig hinanden meget. På samme måde kan den fungere som en "tavs" katafor. Bemærk i følgende sætning: "Han kom ikke, Eduardo er uansvarlig."

Generelle karakteristika ved anafora som retoriske figurer

Selvom retoriske og sproglige anaforer til tider kan se ens ud, tjener gennemgang af nogle af de generelle egenskaber ved førstnævnte til at afklare forskellene mellem den ene og den anden.

input

Dets udseende forekommer normalt i begyndelsen af ​​hver sætning. Normalt fra starten af ​​sætningen og derefter efterfulgt af lukningen af ​​hver sætning. Derfor, i dette tilfælde vises anaforen efter en periode og efterfulgt eller en periode og fra hinanden. For eksempel: ”Velsignet skal du være i byen eller i landet. Velsignet være frugten af ​​dit indre og frugten af ​​dit land ”. (28 Mosebog XNUMX).

også, input anaforer kan findes efter et komma eller semikolon. Dette observeres i den følgende passage: ”Slå kniven, mølle, indtil hveden sner. // Giv stenen vand, indtil du mister den tam. // Giv vindmøllen luft, indtil det uopnåelige ”. (Miguel Hernández).

Et ord, en sætning

I denne type anaforer, f.eksRessourcen dækker mere end et enkelt ord, som det kan ses i det følgende fragment af Silvio Rodríguez: ”Der er dem, der har brug for en kærlighedssang; der er dem, der har brug for en sang af venskab; der er dem, der har brug for at gå tilbage til solen for at synge den største frihed ”.

Med kønsændring

En af måderne, hvorpå anafora kan findes inden for en sætning, er med polyptoton. Derefter, betegnelsen, der skal gentages, ændrer køn i løbet af teksten. For eksempel: "Hvordan vil du have mig til at elske dig, hvis den jeg vil have ham til at elske mig ikke elsker mig som jeg vil have ham til?"