José Calvo Poyato. Interview med forfatteren af ​​La travesía final

Jose Calvo Poyato har en lang karriere som forfatter af populære historiske værker og som romanforfatter, blandt hvis titler er Kongens trylleformular, Skyld i Madrid, The Black Bible, The Dragon Lady o Hypatias drøm, blandt andre. Mange tak for den tid, du brugte på dette interview hvor han fortæller os om sin seneste roman, Den sidste rejseog om flere emner.

José Calvo Poyato - Interview

• ACTUALIDAD LITERATURA: Du har lige udgivet en ny roman på markedet, Den sidste rejse. Hvad fortæller du os i det? 

Den sidste rejse er på en måde en fortsættelse af den uendelige sti, hvori det blev talt den første runde verden af ​​Juan Sebastián Elcano. Nu, den spanske sømand, født i Getaria, bliver centrum for romanen, hvori det fortælles, hvad der skete med hamEfter at have gået rundt i verden for første gang, fordi Elcano forsvinder fra historievejledningerne, og karakteren synes vigtig nok til, at vi kan vide, hvad der skete med ham. Tilføj dertil, at de år, der fulgte efter den første runde, var verden fyldt med store begivenheder i vores historie. 

• AL: Kan du gå tilbage til mindet om den første bog, du læste? Og den første historie, du skrev?

Den første bog, jeg læste, var en korstogs historie. Det var en af ​​de bøger fra Editorial Bruguera, hvor teksten blev kombineret med tegneserien. Tegneserien blev først læst. Nogle gange bare tegneserien. Vi var børn på syv eller otte år gamle. Jeg tror, ​​de gav det til mig, da jeg lavede min første fællesskab, jeg var endnu ikke fyldt syv.

Den første historie, jeg skrev og det blev en bog, der var en historisk undersøgelse af krisen i det syttende århundrede i min by: Krisen i det syttende århundrede i Villa de Cabra. Den vandt en pris, og derfor blev den udgivet. Der er gået et par år siden.

• AL: Hvad var den første bog, der ramte dig, og hvorfor?

Jeg husker de imponerede mig som teenager, bøgerne af Martin VigilSom Livet mødes. Også de af Maxence Van der Meersch, som Kroppe og sjæle! Som historiker husker jeg, at jeg en sommer læste alt Nationale episoder af Galdós. Jeg var imponeret. Jeg tror, ​​at læsning afgørende påvirket at Jeg endte med at blive historiker og Jeg brændte for den historiske roman. På det tidspunkt gik det aldrig op for mig, at jeg en dag ville være den, der skrev dem. 

• AL: Hvem er din yndlingsforfatter? Du kan vælge mere end en og fra alle epoker.

Jeg har allerede henvist til, hvad Don Benito Pérez Galdós antog. Jeg brænder for Quevedo og af de store romanforfattere i det nittende århundrede som Honoré Balzac eller Victor Hugo. Blandt de nuværende forfattere er mine favoritter Jose Luis Corral, sand mester i den historiske roman. Forsøgene på Juan Eslava Galan og værkerne fra Don Antonio Domínguez Ortiz om Habsburgers Spanien og det XNUMX. århundrede.

• AL: Hvilken karakter i en bog ville du gerne have mødt og skabt?

Madame Bouvary. Det forekommer mig, at han er en af ​​de bedst tegnede figurer i litteraturen nogensinde. Ikke efterladt Lazarus, hovedpersonen til Lazarillo de Tormesen Sancho Panza. Begge synes mig godt for deres referencer og livsbegivenheder. 

• AL: Eventuelle specielle vaner, når du skriver eller læser?

Jeg isolerer mig normalt ret godt, så jeg kan skrive steder, hvor der er andre mennesker, der chatter. Derfor skriver jeg ofte i køkkenet fra mit hus, familieindsamlingscenter. Når jeg foretager den endelige korrektion af en tekst for at levere den til pressen, isolerer jeg mig normalt og læser uden afbrydelser. Nogle gange skriver jeg —Skrivning er den sidste fase af skriveprocessen— i mange uger, og der kan være ubalancer, rytmeforandringer, som skal rettes. Så jeg foretrækker at være alene og isoleret.  

• AL: Og dit foretrukne sted og tid til at gøre det?

Som jeg allerede har påpeget, kan jeg gøre det overalt og nu Jeg har ikke foretrukne øjeblikke. Der var tidspunkter, hvor han foretrak at skrive om natten. Men over tid har jeg konkluderet det skal skrives, når man er behagelig, løs. Nogle gange insisterer man på at skrive —I den forstand at skrive - og ideer flyder ikke. I disse øjeblikke er det bedre at forlade det. Der er tidspunkter, hvor tværtimod alt kommer let, og du skal udnytte det.

• AL: Andre genrer, som du kan lide?

Udover historiske romaner læste jeg meget historisk essay; trods alt er jeg historiker. Jeg læste også sort romanbegge klassiske Dashiell-typer Hammett eller Vázquez Montalbán som en aktuel kriminalroman. Mange læsere hævder, at der altid er en sort plot i mine romaner, der uden at være ordentligt historisk er sandsynlig og derfor passer godt ind i romanens historiske ramme. 

• AL: Hvad læser du nu? Og skriver?

Jeg er færdig Uendelighed i et røraf Irene Vallejo. Jeg læser Lysets våben, af Sanchez Adalid, Og Den glemte dronningaf José Luis Corral. Du venter på en biografi om Carlos III. Jeg leder efter information om kendte aspekter af det spanske XNUMX. århundrede i anden halvdel. 

• AL: Hvordan tror du udgivelsesscenen er for så mange forfattere, som der er eller vil udgive?

Måske er det mere kompliceret i de senere år. Krisen, der begyndte i 2008, påvirkede bøgernes verden stærkt. Meget gode forfattere blev efterladt uden en udgiver. Det var meget hårdt. Der er i øjeblikket mange forfattere, der har en illusion om at udgive, men mulighederne er begrænsede. Der er mulighed for desktop publishing, men i så fald mislykkes distributionen, hvilket er vigtigt. Det er en skam, at mange historier, meget gode og godt fortalt, ikke ser lyset eller ser det på en meget begrænset måde.

• AL: Er det krisemoment, vi oplever, vanskeligt for dig, eller vil du være i stand til at beholde noget positivt for fremtidige romaner?

Den epidemikrise, vi oplever er meget hård. Ikke kun for de afdøde og de syge, der har svært ved at komme sig. Også på grund af hvad indeslutning, begrænsninger, immobilitet eller meget relativ mobilitet indebærer. Det er noget, som vores samfund ikke forventede. Disse epidemier ramte andre dele af planeten, men de var ikke et problem i Europa.

For mig personligt har det været tåleligt. Jeg bor i et byhus   —Alt en luksus under disse omstændigheder — y skriverhvervet er meget ensomt, skønt jeg skriver nogle gange midt i en familiesammenkomst. Jeg tror, ​​vi kan drage konklusioner af, hvad der sker, fordi vi er mere sårbare, end vi troede, at jegydmyghed anbefales stærkt eller den tålmodighed, i et samfund domineret af hastighed og umiddelbarhed, er det praktisk, at vi lærer at kultivere det.