Daniel Martin Serrano har premiere i romanen med en sort sort titel, Insomnio. Men denne Madrilenian har allerede en lang historie som serie manuskriptforfatter tv, blandt hvilke der er Centralt hospital, Fløjl, Blind over for aftaler, Prinsen, Forræderi y Åbent hav. Derudover er han professor i tv-script på Madrid Film School. Heri interview Han fortæller os om sin roman og meget mere. Jeg sætter stor pris på venlighed og tid at han har dedikeret mig.
Daniel Martín Serrano - Interview
- ACTUALIDAD LITERATURA: Så koldt, rytme og teknik i et manuskript eller rytme og teknik i en roman, eller hvorfor vælge?
DANIEL MARTÍN SERRANO: Til sidst det handler om at fortælle en historie. Teknikkerne er forskellige, ja, men hvad der gør mest forskel et manuskript til en roman er måden at arbejde på. Skrivning af scripts er en teamindsats, hvor flere mennesker deltager, og du har producenters, netværks og platformers mening, så mange af beslutningerne træffes sammen. Før en roman er jeg den eneste, der tager disse beslutninger, det er jeg, der bestemmer, hvad der sker, og hvordan det sker. Og i modsætning til måden at arbejde på et manuskript på, undertiden værdsættes den frihed, som romanen giver mig.
Men jeg har ikke en præference for manuskriptet eller romanen, eller i det mindste er det svært for mig at vælge det ene eller det andet. I de fleste tilfælde det er den historie, du vil fortælle, der bestemmer, hvordan den vil blive fortalt, hvis det er i form af et manuskript, en roman, en historie og endda et stykke.
- AL: Med en lang karriere som manuskriptforfatter debuterer du nu i ren og enkel litteratur med en roman i tonet sort, Insomnio. Hvorfor og hvad finder vi i det?
DMS: Som i næsten ethvert erhverv man foreslår nye udfordringer og at skrive denne roman var for mig. Efter år med at skrive manuskripter og have startet nogle romaner besluttede jeg at jeg skulle færdiggøre en, vis mig, at han var i stand for at gøre det. Det var min første motivation. Efter at have været i stand til at offentliggøre det overgår langt mine første forventninger.
En Insomnio læseren finder en sort roman, meget mørk, med to plot, en tælles i fortiden og andre i nuet. I den første, hovedpersonen, Thomas Abad, er inspektør for politi ansvarlig for at finde morder af forskellige kvinder. Efterhånden som sagen skrider frem, vil du opdage det hans bror er på en eller anden måde involveret. Når du prøver at beskytte dig, mister du dit job.
I den nuværende del arbejder Tomás nætter som sikkerhedsvagt fra kirkegården og der, chikaneret af nogen, der gemmer sig i skyggen, indser han, at sagen endnu ikke er afsluttet.
Insomnio er en roman med en plot, der tilslutter sig mere og mere og det giver ikke pusterum for læseren. Har en meget god atmosfære, en ledende karakter af dem, der kommer ind i din sjæl, og det er forkert for mig at sige det, men det er det meget godt skrevet. Nu er det læserne, der skal bedømme det.
- AL: Går du tilbage i tiden, kan du huske den første bog, du læste? Og den første historie, du skrev?
DMS: Mine første aflæsninger, ligesom mange i min generation, var bøgerne fra B-samlingen.Dampbue, The Five, Jules Verne, Agatha Christie...
Hvad angår den første ting, jeg skrev, har jeg ikke en klar hukommelse, det ved jeg i skole når du skulle skrive noget plejede at skille sig ud. Lidt efter lidt, ja, jeg begyndte at skrive en historie, og dermed skabte jeg en eller anden form for behov det fik mig til at skrive mere og mere. Pessoa sagde, at det at skrive for ham var hans måde at være alene på, og jeg er helt enig i denne erklæring.
- AL: Den bog, der rørte ved din sjæl, var ...
DMS: Mange. Jeg kunne ikke vælge en. De bøger, hvor jeg er opmærksom på forfatterens arbejde bag dem, har markeret mig. Jeg kunne navngive dig Bikubefra Cela, Blød er nattenaf Fitzgerald, Byen og hundeneaf Vargas Llosa Uglen råber, af Highsmtih, Nefando af Mónica Ojeda, de fleste af Marías romaner ...
- AL: Og den yndlingsforfatter af reference eller inspiration? Du kan vælge mere end en og fra alle epoker.
DMS: Måske er det Javier Marias forfatteren, der kan sige mest, der påvirker mig. Jeg begyndte at læse for ham i den alder, hvor det begyndte at være klart, at jeg ville dedikere mig til skrivning. Hans stil, hans måde at fortælle på er noget, jeg har meget i tankerne. Men der er mange andre: Vargas Llosa, Garcia Marquez, Lobo Antunes, Richard Ford, Patricia Højsmed, Joyce Carol Oates, Sofi Oksanen, Martin Gaite, Dostojevskij, Person...
- AL: Hvilken litterær karakter ville du have mødt og skabt?
DMS: En roman, som jeg normalt læser meget om, er Den store Gatsby og han er en af de karakterer, som jeg kan lide mest i litteraturen. Alt Fitzgeralds arbejde er fuld af karakterer med mange lag, som du opdager i hver nye læsning. Og Gatsby er en af mine yndlingsfigurer.
- AL: Eventuelle specielle vaner eller vaner, når det kommer til at skrive eller læse?
DMS: Jeg har ikke nogen særlig bemærkelsesværdig mani, når det kommer til skrivning. Hvad jeg kan sige er det Jeg er ret samvittighedsfuld, jeg skriver og omskriver meget indtil jeg er tilfreds med resultatet. Jeg er ikke en hurtig forfatter, jeg tænker og mediterer meget om trinnene for at tage både i en roman og i et manuskript, fordi jeg er overbevist om, at godt arbejde giver gode resultater.
Og skriverhvervet er stadig et job, og som sådan Jeg prøver at skrive hver dag, Jeg har min tidsplan, jeg er ikke en af dem, der bliver ført med af inspiration, det varer for lidt. også Jeg kan godt lide at have flere projekter i hånden på samme tidSå når jeg sidder fast med en, kan jeg hente en anden og fortsætte. Det er den bedste måde at overvinde blokeringerne på, at lade historierne hvile et stykke tid.
Y på tidspunktet for læsningen måske er den eneste hobby, jeg kan have, det Jeg har brug for stilhed, intet at distrahere mig.
- AL: Og dit foretrukne sted og tid til at gøre det?
DMS: Jeg skriver normalt derhjemme, men fra tid til anden kan jeg godt lide at skifte til en cafeteria, One bibliotek. Den forandring af kulisser, så at sige, Det hjælper mig med at lufte ud og ikke have den rutinemæssige følelse af altid at arbejde på samme sted. Det er rigtigt, at pandemien har ændret denne vane for mig, men jeg håber på et tidspunkt at være i stand til at genoptage den.
- AL: Flere litterære genrer, der appellerer til dig?
DMS: Det faktum, at min første roman er af en kriminel eller kriminel genre, betyder ikke, at det er min yndlingsgenre, faktisk er jeg ikke en stor læser af kriminalitet. Rent faktisk hvad jeg kan lide, selvom det virker som en truisme, er de gode bøger. Og hvad er en god bog for mig? Den der, når du er færdig med at læse den, ved du, at den vil ledsage dig hele dit liv, den, hvor jeg indser, at der bag en god forfatter, og jeg ser det arbejde, som romanen har, som får mig til at tænke, som efterlader mig til at føle. Og en god bog er også en der producerer en vis misundelse i mig, sund misundelse, for ikke at vide om jeg en dag vil være i stand til at skrive noget lignende.
- AL: Din nuværende læsning? Og kan du fortælle os, hvad du skriver?
WMD: Aflæsningerne akkumuleres, Jeg køber mere, end jeg har tid til at læse. Jeg har en tendens til at komme for sent til nyheder, så lige nu læser jeg Bertha Island, af Javier Marías, og jeg har mange andre på bordet og venter på deres tur.
Og hvad jeg skriver, lige nu arbejder på en serie, som jeg stadig ikke kan fortælle meget om men det vil se lyset næste år og forsøgte at forme hvad jeg gerne vil have det min anden roman. Et registerskift, en mere intim og personlig roman, der taler om kærlighed, ikke en kærlighedsroman, men en roman om kærlighed og hvordan vi opfatter eller lever den gennem årene, fra ungdomsårene til det, vi kalder middelalderen.
- AL: Hvordan tror du udgivelsesscenen er for så mange forfattere, som der er eller vil udgive?
WMD: Kompliceret. Jeg tror, der er en slags haster med at ønske at offentliggøre, der undertiden er fremherskende noget vigtigere end det er vil skrive. Enhver bog, det være sig en roman, et essay eller en hvilken som helst anden genre, kræver en tid med arbejde, en masse skrivning og omskrivning, og det giver mig en følelse af, at de er udgivet, og frem for alt er romaner, der ikke er tilstrækkeligt arbejdet med selvudgivet.
Målet for dem, der skriver, er selvfølgelig at udgive, men en forfatter skal være meget krævende med sig selv, ikke bare noget er nyttigt at blive offentliggjort, uanset hvor meget man vil have det, du er nødt til at minimere egoet maksimalt, når du skriver. Et andet negativt punkt på så meget som det offentliggøres lige nu er at se, hvordan meget gode romaner går ubemærket hen, og andre, der ikke er så strålende, er succesrige. Undertiden fungerer forfremmelsen på sociale netværk mere end kvaliteten af selve romanen. Forhåbentlig ændres dette.
- AL: Ville du have forestillet dig et script til det vitale øjeblik, vi lever i? Kan du holde fast ved noget positivt eller nyttigt til fremtidige historier?
DMS: Der har altid været historier af den apokalyptiske type, der med denne covid er det tætteste, vi har været dem. Det er rigtigt, at det er anderledes at leve i den første person, men hvis jeg skulle være med noget positivt, er det med den evne til mental udholdenhed, som vi alle har lært at udvikle. Det er rigtigt, at det til tider ser ud til, at man har nået grænsen for isolation, kedsomhed og ikke ser slutningen på dette mareridt. Men jeg tror generelt, hvem der ellers mindst har vidst, hvordan man skal håndtere det på den bedst mulige måde.