For fans af den historiske roman i anden verdenskrig, og specifikt til perioden med den franske besættelse af den tyske hær, i dag husker vi disse tre titler: Nattergalen, af den nordamerikanske Kristin Hannah, en af ​​nutidens mest succesrige og solgte romaner; Havets stilhed, fra Vercors; Y Fransk suiteaf Irène Némirovsky. De to franske forfattere, der skrev disse historier netop i de meget mørke dage. Némirovsky havde endda den mest tragiske afslutning dengang.

Muligvis har de mest filmlæsere set filmatiseringer af de sidste to, især den meget nylige af Fransk suite. Og sikker på Nattergalen Det tager ikke lang tid at lave en på grund af det potentiale, den også har. Lad os gennemgå almindelige historier, de deler om den franske modstandskamp, ​​men også om de mange forskellige modsigelser i følelser der opstod mellem angribere og invaderede.

Nattergalen - Kristin Hannah

En smuk hyldest til så mange anonyme kvinder, der kæmpede i krigen mod nazisterne med de eneste våben med deres håb, mod, offer og tavse men dødbringende modstand. Historien om Mauriac-søstrene med modsatte karakterer, men hvis styrke går ud over deres forskelle, vil repræsentere dem alle.

I 1939 Frankrig Vianne bor i en lille by med sin mand Antoine og deres datter Sophia. Men en dag skal hun fyre sin mand, der marcherer til fronten inden krigens start. Han tror ikke tyskerne vil invadere Frankrig, men de gør det, og snart dukker en tysk kaptajn op for at rekvirere sit hus. Fra da af bliver de nødt til at lære at leve med fjenden eller risikere at miste alt. Efterhånden som årene med besættelse går og forværres, bliver Vianne nødt til at træffe stadig vanskeligere beslutninger for at fortsætte med at leve.

Endvidere hendes lillesøster, Isabelle, er en meget oprørsk ung kvinde, der søger og finder en årsag til sit liv i kampen mod tyskerne. Hendes møde med Gaëton, en partisan af modstanden, beslutter hende at arbejde med dem fra Paris. A) Ja, vil hjælpe allierede, der er faldet på fransk jord, hovedsageligt piloter, med at vende tilbage til deres lande. For at gøre dette vil han være i stand til at spore en udgangsrute over grænsen til Spanien.

Den er skrevet i to tidspunkter: i en førstepersons fortællers nutid og i en alvidende fortællers fortid. Følelsesladet og spændende, det er let, let og tempofyldt prosa, der formår at bevæge dig med interesse gennem handlingen.

Havets stilhed - Vercors

Fue skrevet i 1941 og offentliggjort det følgende år i hemmelighed i det besatte Paris af nazisterne. Det blev straks et symbol på modstand mod tyskerne. Det lader til, at Vercors var baseret på en sand begivenhed fordi han havde taget en tysk officer med et stift ben ind i sit hjem, der spillede tennis for at komme sig. De etablerede ikke noget forhold, selvom Vercors indså, at officeren havde beundring for Frankrig, fordi han havde mange franske bøger.

Fortæl hvordan en En gammel mand og hans unge niece, også indbyggere i en by, beslutter at udøve denne modstand ved at nægte at tale med den tyske kaptajn, der opholder sig i deres hus. Han er en militærmand efter tradition og en tidligere komponist, såvel som høflig, høflig og forståelse af situationen. Øst vil forsøge at komme tættere på dem med monologer om håbet om broderskab og gensidig beundring mellem begge lande. Men det vil ikke lykkes. I sidste ende er han skuffet, når han indser, at hans folks endelige mål ikke er at bygge, men at ødelægge, og han vil ende med at forlade. Imidlertid vil han ikke efterlade ligeglad hverken den gamle mand eller især hans niece, som også er mistænksom over for modstandsaktiviteterne omkring hende og samtidig føler sig dybt tiltrukket af kaptajnen.

Skønheden ved nogle passager er ubestridelig. Ligesom i dette:

Werner Von Ebrennac så på min niece, hendes profil, ren, hård og hermetisk, i stilhed og med stor insistering, hvor resterne af et smil dog stadig svævede. Min niece kunne fortælle, jeg så hende rødme en smule, der dannedes en folder mellem hendes øjenbryn. Han fortsatte med sin langsomt kedelige stemme:

-Der er en historie, som jeg har læst, som du har læst: Skønheden og Udyret. Dårlig skønhed ... Dyret har hende under sin barmhjertighed, magtesløs og fængslet og pålægger alle timer på dagen sin uforsonlige og overvældende tilstedeværelse. Skønheden er stolt, værdig ... er hærdet. Men udyret er mere værd, end det ser ud til. Han har et hjerte og en sjæl, der stræber efter at rejse sig. Hvis skønheden ville ...

Der to filmversioner af denne roman, den ene fra 1949 og den anden fra 2004. For dem, der ønsker at se på dem.

Fransk suite - Irène Némirovsky

Ingen tvivl en af ​​de mest berømte og anerkendte titler på denne forfatter af russisk oprindelse og emigrerede til Frankrig, som var Némirovsky. Meget mere siden den vellykkede version, som de tog i biografen i 2014. Men historierne om begge, roman og forfatter, er også fra film, selvom de er dramatisk virkelige.

Fransk suite es hans mesterværk kun fordi tilfældet tillod det. Det ufærdige manuskript blev tilfældigt opdaget af hans døtre og udgivet i 2004., næsten halvfjerds år efter, at Némirovsky sammen med sin mand blev deporteret og myrdet i Auschwitz i 1942.

Med visse selvbiografiske overtoner, da det afspejler en del af det borgerlige samfunds opførsel i disse år, fDet blev udtænkt i fem dele, men Némirovsky skrev kun to: Storm i juni y Dolce, hvor en anden historie om accept og fratræden udfolder sig under omstændighederne. Men franskmændens påståede ligegyldighed over for situationen skiller sig også ud, hvor der også er en underliggende kritik. Men igen ser vi, hvordan det på trods af disse omstændigheder er de mest primære eller universelle følelser, der opstår mellem tegnene. Igen den mest forbudte tiltrækning og lyst og kampen for at afvise dem, men har samtidig brug for dem.

Filmatiseringen fra 2014 var meget rost.

Hvorfor læse dem (eller se dem)

På grund af den overraskende parallelitet, dets fælles temaer for de forskellige tidsmæssige perspektiver, fra den nærmeste nutid til den mest virkelige fortid.. Forskellige forfattere og samme beskrivelser, portrætter, refleksioner. En tidløs idé delt: fremhævning af, hvad der forener mere end hvad der adskiller. Monstrene, der ikke er så monstre og de uskyldige så uskyldige. Og frem for alt de universelle følelser og den flerårige modsigelse. Samme historier, samme sanser.